Anerkendelse på arbejdspladsen: derfor betyder den mere, end vi tror
I Danmark er vi ikke verdensmestre i anerkendelse. Snarere tværtimod. Mange forbinder anerkendelse med overfladisk ros, noget der virker kunstigt – eller i værste fald bare er tomme ord.
Det er nok derfor jeg ofte hører sætninger som:
“Vi har jo ikke brug for ros – vi passer bare vores arbejde.”
Men anerkendelse er langt fra ligegyldig. Og når anerkendelse mangler, har det konsekvenser – ikke kun for motivationen, men også for trivsel, engagement og arbejdsglæde.
Når vi oplever, at vores indsats bliver set og værdsat, sker der nemlig noget helt konkret – både mentalt og adfærdsmæssigt.
Anerkendelse er opmærksomhed på det, der virker
Anerkendelse handler ikke om at rose hinanden ukritisk eller give/få komplimenter hele tiden. Det handler om at blive set for det, du bidrager med – fagligt, relationelt og menneskeligt.
Når anerkendelse er konkret og ægte, opleves den ikke som kunstig. Den opleves som en bekræftelse af, at din indsats har betydning.
Og netop dén oplevelse er tæt forbundet med arbejdsglæde.
Data viser, at den mest effektive anerkendelse er ærlig, autentisk og individualiseret i forhold til, hvordan hver enkelt medarbejder ønsker at blive anerkendt.
Gallup
Sådan styrker anerkendelse både relationer og faglighed
Når anerkendelse er en del af hverdagen, styrkes flere vigtige elementer i arbejdslivet:
- følelsen af at kunne noget og bidrage
- relationerne mellem kolleger
- oplevelsen af at høre til i fællesskabet
- lysten til at engagere sig i arbejdet
Når vores indsats ikke bliver set og anerkendt, svækkes både relationer og fællesskabsfølelse – også selvom vi får løst vores opgaver.
Hvorfor anerkendelse gør udviklende feedback mulig
Det er ikke kun samarbejdet, der påvirkes. Også vores evne til at udvikle os hænger tæt sammen med anerkendelse. Et vigtigt – og ofte overset – forskningsfund er, at anerkendelse er en forudsætning for, at udviklende feedback virker.
Når mennesker oplever anerkendelse, bliver de mere åbne for dialog, refleksion og læring. Når den mangler, bliver mange mere forsigtige og defensive. Det øger åbenhed, og gør det lettere at:
- tage imod justeringer
- lære af fejl
- engagere sig i udvikling
Anerkendelse er derfor ikke “det bløde alternativ” til udvikling – det er fundamentet, som udviklende feedback kan bygges på.
Anerkendelse på arbejdspladsen er ikke kun et individuelt ansvar – det er en central del af god ledelse og en vigtig forudsætning for psykologisk tryghed.
Tre små greb, der gør anerkendelse konkret i hverdagen
Måske synes du, det er svært at anerkende en kollega, og at det kommer til at føles som ligegyldige skulderklap. Her er tre greb, der kan hjælpe dig med at gøre anerkendelse konkret – uden at det føles kunstigt.
1. Gør anerkendelse konkret
Sig ikke bare “godt arbejde”, men peg på hvad der virkede, og hvilken betydning det havde.
2. Anerkend indsats – ikke kun resultat
Når vi også anerkender processen, samarbejdet og vedholdenheden, styrker vi både faglig stolthed og fællesskab.
3. Anerkend adfærd, der styrker fællesskabet
Læg mærke til – og sig højt – når nogen er hjælpsom, bidrager til samarbejdet eller den gode stemning. Det styrker både relationer og fællesskab.
Anerkendelse er en vigtig del af vores arbejdsglæde, herunder både fagligheden og følelsen af inklusion/fællesskab. Og den virker bedst, når anerkendelsen er ægte og konkret.
Nu gælder det bare om at huske at gøre det – udskyder du anerkendelsen, er sandsynligheden for at du helt glemmer det ret stor.
