Scarcity – når mangeltænkning ødelægger bundlinien og arbejdsglæden

“Din bil har problemer og skal repareres. Det kommer til at koste ca. $1.500. Hvordan ville du håndtere den situation?”

Et hold forskere fra University of Warwick under ledelse af professor Anandi Mani stoppede tilfældige kunder i et indkøbscenter i USA og stillede dem det spørgsmål. Bagefter tog personen en intelligenstest, og resultatet var utroligt interessant : “Rige” forsøgspersoner blev på ingen måde påvirket af spørgsmålet om bilen, men “fattige” deltagere klarede sig væsentligt værre – deres IQ faldt i gennemsnit med 13 point. Hvorfor? De var blevet mindet om deres dårlige økonomi. Deres hjerner var nu så bekymrede for deres pengesituation, at de ikke kunne koncentrere sig lige så godt om IQ-testen.

Forsøget er beskrevet i den fremragende bog “Scarcity – Why Having Too Little Means So Much” af økonomiprofessoren Sendhil Mullainathan og psykologiprofessoren Eldar Shafir, hvor de to forskere gør det meget klart, at mangeltænkning (scarcity) påvirker vores mentale evner meget negativt. Når vi har for lidt af noget, som er vigtigt for os, bliver vi ikke alene dummere, vi bliver også mindre disciplinerede og træffer dårligere valg. Det forklarer f.eks. hvorfor økonomisk pressede mennesker, som burde vide bedre, stadig tager dyre forbrugslån, som gør deres økonomiske problemer endnu værre.

Mangeltænkning stjæler af medarbejdernes kognitive ressourcer og gør det langt sværere for dem, at passe deres jobs.

Og det gælder ikke kun når vi mangler penge; bogen giver masser af eksempler på, hvordan mangel på tid har nøjagtig samme effekt på os: Det gør os dummere og dårligere til at forvalte den smule tid vi har. Så hvordan kan det være, at danske arbejdspladser i stigende grad skaber situationer, hvor der er mangel på både tid og penge?

Det sker f.eks. når et ministerium fyrer 5% af medarbejderne om året, men skal nå lige meget arbejde. Det sker når en virksomhed vokser og tager nye kunder ind, uden at tilføje flere medarbejdere. Det sker når et hospital skal spare 10% på budgettet hvert år, og dermed mangler penge til udstyr og systemer.

Nogle ledere tror, at den type situation skaber en “brændende platform” som motiverer medarbejderne til at arbejde effektivt og kreativt for virksomhedens mål, men sandheden er altså det modsatte: Mangeltænkning stjæler af medarbejdernes kognitive ressourcer og gør det langt sværere for dem, at passe deres jobs. Og det værste er, at det ofte bliver selvforstærkende. Her er et eksempel: En arbejdsplads sparer en række medarbejdere væk, hvilket fører til øget tidspres og mangeltænkning blandt det resterende personale. Dermed svækkes deres kognitive ressourcer og deres produktivitet falder – hvilket fører til endnu mere travlhed og mangeltænkning.

Er det noget du kan kende fra din arbejdsplads? Så gør noget ved det. Her er 4 ting ledere kan gøre.

1

Husk at nogle besparelser har så store omkostninger, at de reelt ender med at koste penge. Måske ser det rigtig godt ud på papiret at skære i headcount og udgifter, men de kognitive omkostninger for organisationen kommer sjældent med i regnearket. Der er ingen tvivl om at de sidste års ekstreme sparekrav i den offentlige sektor har haft netop de effekter. Det kan ikke fortsætte. Jeg ved ikke med dig, men jeg vil meget nødig diagnosticeres og behandles af læger og sygeplejersker, der er i kognitivt underskud p.gr.a. konstant tids- og pengemangel.

2

Vi skal også blive bedre til at tage tidspresset af vores medarbejdere. I stedet for at slå dem i hovedet med alle de opgaver de ikke har nået, skal vi konstant fremhæve og fejre det arbejde de når og give ros og anerkendelse til de mennesker og teams, som gør det godt.

3

Der skal altid være sat tid af til at blive bedre. Vi skal sørge for, at medarbejderne kan reflektere over, hvad der fungerer og ikke fungerer på arbejdspladsen og give tid til, at de opbygger deres faglige og menneskelige kompetencer.

4

Og så skal vi bevare arbejdsglæden. Det skal stadig være sjovt at gå på arbejde. Hver enkelt medarbejder skal have følelsen af resultater og relationer – at de arbejder effektivt from mod nogle meningsfulde mål og at de er værdsat som mennesker.

På den måde kan vi undgå den organisatoriske dødsspiral, hvor mangel på tid eller penge fører til lavere produktivitet og dermed endnu større mangel på tid eller penge.

Skrevet af alexander

Alexander stiftede Arbejdsglæde nu i 2003 og er en af verdens førende eksperter i emnet. Han har skrevet 5 bøger om arbejdsglæde og holdt hundredevis af foredrag i næsten 50 lande.

Skriv en kommentar