Vi mennesker er vanedyr. Hvis ikke vi hanker lidt op i os selv, ender vi med at gøre alting på samme måde altid. Fx. ender vi ofte med at snakke med de samme mennesker på arbejdet hver dag.
Det skal du ændre lidt på i denne uge hvor din mission er at snakke med nogen du ikke normalt taler så meget med. Det kan være en kollega fra en anden afdeling, det kan være portvagten, receptionisten eller andre.
Hvis du har fået en ny kollega for nylig, kan det også være ham eller hende. Tag en snak med den person, og lær vedkommende lidt bedre at kende.
Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.
Se alle vores mandagstips her.