Når nu arbejdsglæde er så godt for både os som mennesker og for en virksomheds resultater, hvordan kan det så være, at ikke alle arbejdspladser er glade? Hvordan kan det være, at mange ledere og medarbejdere giver op og accepterer at miste arbejdsglæden?
En del af forklaringen er, at vi i vesten har en massiv historisk og kulturel arv, som fortæller os, at arbejde ikke er noget man skal nyde. Tvært imod.
Gennem det meste af den vestlige historie har vi haft den opfattelse at arbejde er hårdt og ubehageligt, og at det er derfor vi får penge for det. Det kommer allertydeligst til udtryk i Max Webers værk ”den protestantiske arbejdsetik”, hvor det beskrives hvordan protestantiske præster prædikede at hårdt arbejde var godt for folk, godt for det kristne samfund og en frelse for syndefaldet.
Ifølge kristendommen levede menneskene i Edens Have, hvor alt var fryd og gammen (og der aldrig var noget arbejde). Men på grund af syndefaldet blev vi uddrevet, og ifølge Første Mosebog 3:19 er menneskets lod nu: “I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden; thi af den er du taget; ja, støv er du, og til støv skal du vende tilbage!”
Også ifølge jødedommen er arbejde en “forbandelse som Gud ene og alene har udtænkt for at straffe Adam og Evas ulydighed og utaknemmelighed”. Det Gamle Testamente taler da også for arbejde, ikke fordi der skulle være nogen glæde forbundet med det, men fordi det er nødvendigt for at undgå fattigdom og armod.
De gamle grækere havde samme holdning. Det oldgræske ord for arbejde er ponos, lånt fra det latinske poena, som betyder straf eller bod. Manuelt arbejde var for slaver, hvorimod frie mænd skulle føre krig, være handelsmænd og dyrke kunst, især arkitektur og skulptur.
Ifølge vores kulturelle rødder er arbejde således en forbandelse, en straf for arvesynden og kun for slaver. Kort sagt, livet er en jammerdal – eller “nasty, brutish and short”, som filosoffen Hobbes formulerede det. Arbejde er et helvede, og vi er nødt til at holde det ud fordi vi alle er syndere. Men bare rolig, vi får vores belønning når vi engang er døde og kommer i paradis! Nogen spørgsmål?
Det er ikke lige frem raketvidenskab at sprede arbejdsglæde, men det kræver at alle – både ledere og medarbejdere – gør en indsats. Og det er ikke noget vi kan gøre – det er noget vi skal gøre. Undersøgelser viser, at bare én meget utilfreds medarbejder kan have en massiv afsmittende effekt på både kolleger, kunder og produktiviteten.
Jeg er meget optimistisk og jeg ser flere og flere vælge arbejdsglæden til. Men vi skal være klar over, at vi er oppe imod mange århundreders kulturarv, som fortæller os noget andet.
Richard Reeves har følgende at sige i sin fremragende bog Happy Mondays:
”Enhver der bilder sig ind at arbejde bør være en plage blot fordi det er arbejde, eller at der skulle være en bufferzone mellem “arbejde” og “liv”, burde finde en tidsmaskine tilbage til 1543 og tilslutte sig Calvins tilhængere. Dér vil de føle sig mere hjemme. Imens vil vi andre fortsætte med at nyde vores arbejde og vores arbejdspladser.”
Har du valgt en ny holdning til arbejdet? Eller hænger du fast i en fortid hvor arbejde per definition er en straf?
