Syv år, Niller, syv år! Så ved man et og andet.
– Mulle, psykologistuderinde, i filmen Den Eneste Ene
Erfaring er et gode, og det er noget vi går efter når vi ansætter nye kolleger. Det gælder i hvert fald de gode erfaringer…
Studier gennemført første gang i 1967 af psykologerne Seligman og Maier har vist, at mennesker kan lære at være hjælpeløse. Det kan være yderst uhensigtsmæssige erfaringer at have med sig.
Det første studie blev gennemført på hunde, og i det gav man fastlænkede hunde elektrisk stød, for at se hvordan de ville ende med at reagere når de intet kunne gøre for at undslippe situationen. Efter noget tid havde hundene forventeligt nok opgivet modstanden, og lagde sig pibende og passive.
Senere blev de samme hunde så testet igen, ved at blive placeret i hundegårde med lave sider, som de sagtens kunne hoppe over. Da hundene blev tildelt stød gav de fleste op med det samme, og hoppede ikke ud af hundegården. En ny gruppe hunde blev placeret i samme situation, men uden at de havde prøvet den første situation med strøm uden flugtmulighed. Denne gruppe hunde hoppede resolut og meget hurtigt ud af deres stødgivende indhegning – for dér gad de da ikke være! Den skræmmende konklusion: Den første gruppe havde lært at være hjælpeløse i ubehagelige situationer, og de tog erfaringen med sig, selv når de faktisk ikke længere var hjælpeløse.
Forsøget er gentaget i mange udformninger på mange slags dyr samt på babyer og vokse mennesker (bare rolig – ingen babyer har fået stød af psykologerne :o)) Konklusionerne er klare: Mennesker kan lære at være hjælpeløse.
Hjælpeløs på jobbet
Du kender dem måske. Det kan være en kollega der har været mange år på en arbejdsplads, og i den tid har han oplevet skiftende ledelser, beslutninger der aldrig blev forklaret, konstante organisationsændringer, sparerunder, kunder der er blevet svigtet og kolleger der blev stressramt. Det kan være han engang forsøgte at gør noget ved tingene, men nu er han blevet træt af at tage kampen. Det nytter jo alligevel ikke…
En dagligdag med lav eller ingen indflydelse kan efterlade os med en følelse af hjælpeløshed, og den kan sætte sig fast. I grelle tilfælde bliver den kontekst-uafhængig, og en person kan tage sin hjælpeløshed med til et nyt job (psykologer taler om at man opfatter årsagen som global, dvs. gældende alle steder).
Relevans for ledere
Problemet bliver aktuelt når du som leder ønsker at forandre og forbedre virksomheden, men løber panden mod en mur i form af medarbejdere der oprigtigt ikke tror på, at det kan lade sig gøre. De reagerer som om alt håb er ude, og taler måske meget om gamle dage, hvor alt var bedre (jeg har oplevet 25-årige argumentere sådan). Det er en hård nød at knække, men det kan lade sig gøre.
Øget bevidsthed omkring fortidens succeser kan vise vejen frem. Kan du finde eksempler på situationer hvor der ikke var hjælpeløshed, hvor tingene lykkedes, og samtidigt pege på ting hvor det faktisk går bedre idag end tidligere, så kan den uhensigtsmæssige erfaring bliv sat til side. Ved at understrege og i praksis vise, at alle berørte har indflydelse på situationen, så kan vejen være banet til større handlekraft.
Virksomheder med stor arbejdsglæde, det er typisk dem hvor ledere og medarbejdere tror på en fælles, lys fremtid præget af muligheder i stedet for begrænsninger. Da det, ligesom det modsatte, hurtigt bliver til en selvopfyldende profeti, så er det bare om at indse sandheden: At ingen af os er lænkede hunde, og at springet ud af den ubehagelige gård er nemmere end vi tror.
