Jeg har haft mange bekymringer i mit liv, de færeste af dem er blevet til noget
– Mark Twain
Vi kender dem alle sammen. De personer der konstant forventer det værste – og giver udtryk for det. Med ord som “Jamen hvad nu hvis…?” udtrykker de tvivl, usikkerhed, pessimisme og en generelt negativ indstilling. Omvendt er der også de, der altid virker positive og som har et enormt overskud. Det siger oftere “det går nok”, og de forventer oftest det positive, ser med optimisme på tingenes tilstand, og tror på at de kan klare den, at intet ondt vil ramme dem. Jeg ved de – de er rigtigt irriterende ;o)
Jeg tilhører i stadigt stigende grad den sidste gruppe. Sådan har det ikke altid været, og skiftet har taget tid. Men jeg har lært mig, at det oftest både betaler sig at være optimist – og så er det langt sjovere. Studier har i den forbindelse vist, at optimister har mere succes, tjener flere penge, har flere venner – og lever længere. Se f.eks. den meget interessante bog “Learned Optimism” (tillært optimisme) af Martin Seligman. Alexander har i øvrigt anmeldt den her (artikel på engelsk).
I forrige uge blev det med optimismen højaktuelt, da jeg valgte at investere i en ny bil. Investere er måske et vel rigeligt optimistisk ord når der er tale om at jeg kaster gode lønkroner efter et 5 år gammelt, forgængeligt brugsgode med kun 2 sæder, intet anhængertræk og en halvsløj benzinøkonomi, men alligevel… :o)
Jeg kunne have bekymret mig om mange ting her: Vælger jeg nu den rette bil, vil jeg blive ved med at være tilfreds med den, mon den fejler noget, mon der kommer store regninger senere, om mon det overhovedet er klogt at købe nu – hvad nu hvis der sker noget med min indtægt?
Jeg gik positivt og pragmatisk til værks. En god – og bilkyndig – kammerat har rådet mig ved valg af model, ud fra kriterier som kræfter, køreegenskaber, holdbarhed og stil, og jeg var rigtig glad da jeg havde sagt ja til forhandleren. Kammeraten foreslog så i den bedste mening, at jeg fik checket efter hos FDM, eller i det mindste hos en anden forhandler, inden jeg køber den. For en sikkerheds skyld. Straks kunne jeg se besværlighederne tårne sig op, så her var det at jeg valgte bevidst at erstatte nervøsitet og kontrol med optimisme.
Nogle mennesker betaler 400 kroner for at få gjort rent derhjemme, for at slippe for besvær, og for at frigive tid. Jeg har valgt at betale 10.000 mere for en bil købt hos en forhandler, end jeg skulle have betalt ved en privat. Det for at slippe for besvær, mistillid og ekstra kontrol. Jeg tror grundlæggende på, at forhandleren er en godt menneske, med orden i forretningen, og at der selvfølgelig ikke er noget galt med den meget fine bil jeg har købt. Jeg tror også på, at jeg bliver gladere for bilen, fordi jeg tillader mig selv at føle stor tilfredshed over købet, og tro på at det er godt. Naivt? Det vil nogen måske mene, andre kan følge mig når jeg i stedet for mistillid vælger at være bevidst ubekymret. Om noget går galt eller ej afhænger nemlig ikke af mine bange anelse – eller mangel på samme.
Det med at bekymre sig er højaktuelt for tiden, nu hvor aviserne er fulde af overskrifter om finanskrise. For et par dage siden kunne man så på P1 høre professor Niels Holmgren Hansen fra CBS – Handelshøjskolen i København – fortælle, at skønt der blev talt rigtigt meget om krise lige nu, så kunne det ikke helt ses i tallene over danskernes økonomi. Mere specifikt, så havde danskerne ret godt styr på økonomien, vi får stadig vores løn og vi har styr på udgifterne. Men vi er bekymret for naboen…. Et andet sted hørte jeg det sagt, at hvis en pressemeddelse indeholder ordet finanskrise, så stryger den i øjeblikket lige igennem til avisernes redaktioner. Således brugte radioavisen i morges til på denne nyhed: “Bon-Bon Land trodser finanskrisen med en ny vandrutchebane”. Store ting der sker ude i verden :o)
Måske taler vi vel rigeligt om den her krise i øjeblikket. Sammenlignet med hvad du og jeg kan gøre ved det taler vi helt sikkert for meget om det! Måske står det alligevel ikke så skidt til, som det også blev beskrevet i artiklen “Jubii, der er krise!” på epn.dk den 7. februar. I givet fald vil det være super ærgerligt at gå og være bekymret forgæves, så overvej om det ikke var noget i stedet at vælge at være bevidst ubekymret. Og skulle det nu alligevel gå den forkerte vej for min privatøkonomi i disse krisetider, så vil jeg med tanke på mit bilkøb læne mig op af Anthony Robbins udødelige kommentar: “Hvorfor ikke ankomme til dine problemer med stil?” ;o)
Indtil næste blog post: Tag det roligt. Det bliver fantastisk.
