Vi i Arbejdsglæde nu vil gerne ønske dig en fantastisk jul og et nyt år med masser af glæde både på arbejdet og i resten af livet.
Vi har haft et fantastisk 2017. Her er nogle af de ting vi er mest stolte af:
- Vi har nu haft kunder i næsten 50 lande – Ukraine er det seneste land på listen.
- Vores nyeste bog “Leading With Happiness” er lige udkommet og har fået fantastisk fine anmeldelser. Stanford professoren Bob Sutton kaldte den “compelling, useful, well-researched, and downright fun to read.”
- Gennemsnitsvurderingen af vores foredrag og workshops fra vores kunder er stadig 9,7 ud af 10.
- Vi holdt vores første internationale arbejdsglædekonference med deltagere fra 17 lande.
- Vi har nu partnere i næsten 30 lande, bl.a. Bahrain, Colombia, Hong Kong og Australien, som bruger vores metoder og teorier til at sprede arbejdsglæde.
I 2018 glæder vi os især til:
- Vores Arbejdsglædekonference den 17+18. maj, som igen bliver international!
- At holde vores Arbejdsglæde Academy i New York for anden gang og i København for trejde gang.
- At tale på WorkHuman konferencen i Austin sammen med talere som Simon Sinek og Brenée Brown.
- At komme op på at have talt i 50 lande (det når vi helt sikkert – vi starter med Østrig i januar).
- At komme op på 100 partnere over hele verden.
Glad julehilsen fra
Arlette, Alexander og Patricia
Arbejdsglæde nu