Henriette Weber har begået en genistreg i sin nye bog. Hun har taget et velkendt, støvet begreb som Return on Investment og ændret det, til det som virkelig tæller: Return on Involvement.
Det handler om den værdi, engagement giver en arbejdsplads.
“Jeg har en idé om en forretningsverden hvor vi ikke skubber produkter ud på markedet, og hvor vi ikke skyder med markedsføringsmæssige spredehagl ved at lave avis- og billboard-annoncer, for at vi rammer noget eller nogen, der ligner en målgruppe eller et segment.
At turde tale med vores omgivelser i et socialt netværk giver os værdi, goodwill, sparring, kreativitet og til slut flere gladere, loyale kunder. Vigtigst af alt får det os til at være humane som virksomheder i stedet for inhumane.”