Konferencen er afholdt – tak for en fantastisk dag til alle 250 deltagere!

De 250 engagerede deltagere oplevede blandt andet:

Will McInnes – Måske Englands gladeste direktør.

Hans Erik Brønserud – Direktør for en af Danmarks absolut gladeste arbejdspladser.

Wikke & Rasmussen – Fra Voldsom Volvo til Flyvende Farmor. Med glæde.

Paula Larrain – Dagens konferencier.

Se alle materialer fra dagen her.

Om konferencen

Forskning viser, at glade arbejdspladser klarer sig bedre. De har et lavere sygefravær, lavere personaleomsætning, højere produktivitet, mere innovation og en bedre bundlinie. Og mennesker med arbejdsglæde har det ikke bare bedre på jobbet, de er også gladere og har mere energi i resten af livet.

Arbejdsglæde Live! er konferencen er for alle (ledere, HR-folk, medarbejdere og andre) som gerne vil have inspiration, redskaber og energi til at skabe en gladere arbejdsplads og bedre resultater.

Du får:

  • Inspiration fra 10 fantastiske danske og internationale talere
  • Den nyeste viden og teori om arbejdsglæde
  • Konkrete, praktiske redskaber som er lige til at bruge
  • Spændende cases fra arbejdspladser som har skabt succes og resultater med glæde
  • Et ordentligt skud motivation og energi

Det er fjerde år i træk, vi holder konferencen. Sidste år var der 320 deltagere, som bl.a. sagde:

“Alle speakers var fantastiske og meget motiverende. Jeg synes, at der var en god fordeling af motivation og værktøjer til at få mere arbejdsglæde.”
“Fantastisk dag – er utrolig motiveret til at gå ud og sprede en masse glæde til alle på min vej. ;-)”
“Jeg er helt sikker på at deltage igen til næste år, hvis bare programmet er halvt så godt. Det var helt fantastisk.”


Se nogle af højdepunkterne fra sidste års konference her.

Alt det praktiske

Tid: Torsdag den 24. maj 2012 kl. 9-16.
Sted: Marketenderiet, Gl. Køge Landevej 22, Valby.
Pris: 1.900 excl. moms per billet og kun 1.500 ved 3 eller flere billetter.

Hvad med at sende en hel flok afsted til konferencen? Jo flere I er med, jo flere er I til at bringe de gode ideer med tilbage til jeres arbejdsplads. Sidste år købte Københavns Kommune og Vejle Kommune for eksempel 6 billetter hver, McDonalds købte 10, Alfa-Laval snuppede 11 og Novozymes købte 12.