Program og talere

Konferencen er afholdt.
Klik her for at se materialer, videoer og billeder fra dagen.

Program og talere

Du kan godt begynde at glæde dig – det er nogle fantastiske indlæg vi kan præsentere på konferencen i år. Du kan opleve 10 inspirerende og dygtige talere fra 5 forskellige lande og der er både præsentation af den nyeste forskning og konkrete ideer fra mange forskellige glade arbejdspladser.

Her kan du se programmet.

8:30 Dørene åbner

Der er kaffe og croissanter til de morgenfriske.

9:00 Konferencen starter

MikaelKamberMikael Kamber: Dagens konferencier.

Vi mener selv vi har fundet den bedst tænkelige konferencier! Mikael er mest kendt som vært på TV2 Nyhederne og tidligere direktør i DR, men han har også skrevet bogen ‘Vi er bedst når vi er glade’ og har en enorm viden om dagens tema – arbejdsglæde.

Mikael styrer os gennem dagen, samler trådene og sørger for at tidsplanen holder :)

Mikael siger: “Jeg tror på, at man skal sprede glæde og begejstring omkring sig” og det har han lovet os at han gør hele dagen på Arbejdsglæde Live! 2015.

[divider]

[space height=”30″]

MeikWikingMeik Wiking og Mikkel Hundborg: Kan man måle arbejdsglæde?

Meik er direktør for Institut for Lykkeforskning, en uafhængig tænketank, der forsker i trivsel, lykke og livskvalitet.

Mikkel er en af hovedarkitekterne bag Krifas mission ’God arbejdslyst’ – en mission, der er udgangspunktet for alt, hvad organisationen arbejder med internt og eksternt.

Mikkel_KrifaKrifa og Institut for Lykkeforskning har sat sig for at afdække, hvad der skaber god arbejdslyst, i samarbejde med TNS Gallup.

De har gennemført en undersøgelse blandt 2.500 danskere der skal vise både hvad vi tror der giver os arbejdsglæde og hvad der i virkeligheden virker. Og de to ting er langt fra ens.

Vi har set de foreløbige resultater og ikke alene er det utroligt spændende, men det er noget af det mest seriøse og grundige forskning vi har set på feltet.

På konferencen vil de vise os de endelige resultater og afsløre de 6 vigtigste faktorer, som giver arbejdsglæde.

[divider]

[space height=”30″]

Tim Dorsett1 kopiTim Dorsett: 10 ting der gør Innocent til Innocent

Tim er head of internal environment and culture hos Innocent Drinks i London. Hans job består i at få medarbejderne til at arbejde hårdt og gå glade hjem.

Alle (næsten) har smagt en Innocent Smoothie og kan skrive under på at de er ret fantastiske. Men hvordan skaber Innocent en kultur internt, som matcher deres eksterne brand – en kultur med fokus på sundhed, glæde, overskud og generøsitet.

Tim vil fortælle om de 10 vigtigste ting, der gør Innocent til en glad arbejdsplads.

Tim holder sit indlæg på engelsk.

[divider]

[space height=”30″]

Thyra-FrankThyra Frank: Ledelse og menneskelighed

Thyra Frank var i over 20 år leder for plejehjemmet Lotte på Frederiksberg, hvor hun skabte en unik arbejdsplads i en ellers presset branche. Lotte havde rekordlavt sygefravær, loyale medarbejdere og de gamle levede dobbelt så længe.

I 2008 var Thyra nomineret som årets leder og hun blev også udnævnt som formand for ældrekommissionen – dog på den betingelse, at hun havde nogen til at skrive, for det gider hun ikke selv :o) Nu er hun så blevet folketingsmedlem.

Hvordan skabte Thyra en af Danmarks bedste arbejdspladser i en af Danmarks mest pressede sektorer? Hvad er god ledelse, når man aldrig har læst en bog om ledelse? Hvordan bevarer man sin menneskelighed og sin sunde dømmekraft i et tungt bureaukrati og et hav af regler?

[divider]

[space height=”30″]

MetteHybschmann2Mette Hybschmann: Fra medarbejderengagement til bundlinie.

Mette er HR chef i McDonald’s Danmark, kåret til danmarks bedste arbejdsplads i 2011, 2012 og 2013

Hvordan løfter man medarbejdernes stolthed og engagement i et af verdens mest kendte brands? Mette har arbejdet med en målrettet HR strategi og været med til at skabe en kultur der fokuserer på at anerkende, udvikle og inddrage medarbejderne. McDonald’s er lige nu på en rejse hvor medarbejderengagementet rettes mod gæsterne, for at skabe en endnu stærkere servicekultur.

[divider]

[space height=”30″]

12:00 Frokost og snak

Få en lækker frokost hvor du kan møde nogle af dagens talere og udveksle erfaringer med de øvrige deltagere.

[divider]

[space height=”30″]

toyota-logoMats Pilhem og Martin Banck: 30 timers arbejdsuge – fordi det øger effektiviteten.

Det er 13 år siden de ansatte på Toyota værkstederne i Gøteborg gik ned til 30 timers arbejdsuge, men får løn for 40 timer. Martin Banck fra Toyota har været med fra starten og kender hele turen. Et af resultaterne har været at medarbejderne er blevet gladere mere effektive.

Gøteborg Kommune laver nu forsøget med 30 timers arbejdsuge indenfor ældreplejen. Mats Pilhem regner med at nedbringe sygefraværet og øge omsorgen overfor de ældre.

Indlægget holdes på svensk.

[divider]

[space height=”30″]

Søren_SEBSøren Lockwood og Helene Neergård Hove: Vi er her for at skabe resultater.

Søren er adm. dir. i SEB Pension og vinder af HR prisen 2014.

Helene er Head of Legal i SEB Pension og projektleder for deres performance rejse.

Søren er klokkeklar i sin prioritering: Som adm. dir. i en finansiel virksomhed som SEB Pension er hans allervigtigste prioritet at forbedre resultaterne og tjene flere penge. Og derfor har han valgt, at skabe en glad arbejdsplads, fordi han ved, at mere arbejdsglæde giver bedre resultater.

HeleneSEBHelene har været tovholder på SEB Pensions performance rejse med arbejdsglæde som en vigtig byggeklods. Hun vil fortælle hvordan de er lykkedes med at bruge arbejdsglæde til at øge både performance og kundetilfredshed.

Lær hvordan man kan skabe masser af arbejdsglæde selv på en meget konservativ finansiel arbejdsplads med masser af mørke jakkesæt og se hvordan man sætter arbejdsglæden i system, så det ikke bare løber ud i sandet, men rent faktisk bliver gennemført i organisationen.

[divider]

[space height=”30″]

AlexanderAlexander Kjerulf: Gør oprør på jobbet!

Alexander Kjerulf er stifter af firmaet Arbejdsglæde nu, forfatter til 4 bøger om arbejdsglæde og en af de førende internationale foredragsholdere på feltet.

Alexander vil gerne have flere af os til at sige “nej!” på arbejdet. Når der bliver stillet urimelige krav, når vi bliver behandlet forkert, når vi bliver bedt om at gøre tingene på en måde vi kan se ikke fungerer eller når vi bliver bedt om at gøre noget som er forkert skal vi have modet til at sige fra.

For hvis du aldrig kan sige nej, er du ikke lønmodtager – så er du en slave.

[divider]

[space height=”30″]

TheFreeHelpGuy

The Free Help Guy: Lykken er at hjælpe andre

Dagens sidste taler vil gerne være anonym – men han er ikke desto mindre helt fantastisk.

Vi mødte ham på en konference i London, hvor han også var blandt talerne, og vi blev så inspireret af hans historie, at vi var nødt til at lokke ham til Danmark.

Hans titel siger næsten det hele – han hjælper folk gratis. Hvorfor? Bla. fordi han mener at vi bør leve efter vores overbevisninger. The Free Help Guy tror på at værdi ikke kommer i form af penge – og så tror han på at der er en løsning på alle problemer.

Bemærk: Det er ikke tilladt at tage billeder mens The Free Help Guy er på scenen – han vil meget gerne kunne fortsætte med at hjælpe andre anonymt.

The Free Help Guy holder sit indlæg på engelsk.

[divider]

[space height=”30″]

16:00 Konferencen slutter

Vi sender dig hjem med tonsvis af inspiration, energi, ideer og redskaber til at skabe mere arbejdsglæde i din organisation.

[button color=”#ffffff” background=”#EE7501″ size=”large” src=”https://arbejdsglaedenu.dk/events/konference-om-arbejdsglaede-2015/materialer/”]Se materialer fra dagen her[/button]

Skriv en kommentar