
“Super relevant og nærværende foredrag. Det har været en af de bedste oplevelser jeg har haft, med både forberedelser og foredrag.“
– Total E&P Danmark
Foredrag om arbejdsglæde
Vores arbejdsglædeforedrag bygger på dokumenteret viden fra bl.a. positiv psykologi og adfærdsdesign. Deltagerne får både evidens og praksisnære værktøjer lige til at kopiere. Vi laver øvelser undervejs, hvor deltagerne bliver aktiveret og får afprøvet budskaberne med det samme.
Der er en vekselvirkning mellem præsentation, videoer, refleksion og øvelser, så deltagerne får budskabet præsenteret på flere forskellige måder.
Vores foredrag kan også afholdes online.
Deltagernes udbytte af foredrag om arbejdsglæde
Foredraget giver deltagerne alt hvad de skal bruge, for at kunne skabe mere arbejdsglæde og bedre resultater efterfølgende:
- Viden om arbejdsglæde baseret på den seneste forskning.
- Konkrete redskaber de kan bruge med det samme – flere af dem prøver vi i foredraget.
- Energi og lyst til at gøre noget ved det.
- En fantastisk positiv fælles oplevelse.
Indhold foredrag om arbejdsglæde
Foredraget tager fat i de centrale faktorer, der har betydning for arbejdsglæde i hverdagen. Deltagerne får forskningsbaseret viden fra positiv psykologi, psykologisk tryghed og organisatorisk trivsel – omsat til konkrete indsigter og greb, der kan anvendes direkte i praksis og skabe reel adfærdsændring.
Indholdet omfatter bl.a.:
- Hvad er arbejdsglæde og hvorfor er den så vigtig.
- Hvad giver arbejdsglæde?
- Hvad er de værste myter om arbejdsglæde.
- Kend de værste arbejdsglæde-dræbere som brok, stress og travlhed og lær at tackle dem konstruktivt.
- Min arbejdsglæde er mit ansvar – jeg kan ikke sidde og vente på at chefen og kollegerne kommer og gør mig glad.
- Enkle redskaber som deltagerne kan bruge med det samme til at skabe mere glæde på jobbet.
Praktisk
Antal deltagere: Der er hverken en nedre eller øvre grænse.
Varighed: 1-2 timer. Evt. med en kort pause undervejs.
Sprog: Vi kan holde foredrag lige godt på dansk og engelsk.
Priser
Se alle vores priser her
Referencer
Vi har bl.a. holdt foredrag for Novo Nordisk, PFA, Total, Region Hovedstaden, Region Nordjylland, Skattestyrelsen, Landbrug & Fødevarer, IDA, Aarhus Universitet, Genmab, Schneider Electric, og mange, mange andre.
Kontakt os endelig, hvis du vil have en reference fra en tidligere kunde.
Book os
Du er meget velkommen til at kontakte os. Vi kan med det samme fortælle dig, om vi er ledige på en given dato og fortælle mere om indholdet og alt det praktiske.
Eksempler på foredrag
Vi kan inddrage mange specifikke emner omkring arbejdsglæde, alt efter jeres behov. Nogle af de mest efterspurgte emner er:
Mental sundhed
Mental sundhed på jobbet, handler ikke kun om fraværet af stress eller sygdom. Det handler om at have sig selv med og have følelsen af at være en del af et trygt fællesskab.
Når vi har det godt mentalt, bliver vi bedre kolleger, mere nærværende, mere kreative – og vi får mere overskud. Og når en arbejdsplads prioriterer at fokusere på mental sundhed, kan det mærkes i både trivsel, samarbejde og på virksomhedens resultater.
Psykologisk Tryghed
Når der er psykologisk tryghed, kan vi åbent dele idéer, spørgsmål, bekymringer og fejl. Vi kan være uenige, men stadig respektfulde. Vi bakker hinanden op og har en høj grad af tillid og respekt.
Vi ved fra forskning at følelsen af, at have gode relationer, er direkte forbundet til både medarbejdernes arbejdsglæde, helbred og arbejdsindsats. Vi ser både på hvad I som virksomhed kan gøre, og hvad man kan gøre som medarbejder.
Positiv Psykologi
I dette foredrag får deltagerne indsigt i, hvad forskningen indenfor positiv psykologi viser om trivsel, motivation og arbejdsglæde – og hvad der faktisk gør en forskel i praksis.
Foredraget kobler solid viden med genkendelige eksempler fra hverdagen, og giver konkrete greb til hvordan I styrker arbejdsglæden – både individuelt og i fællesskab. Deltagerne går derfra med en klar forståelse af, hvad der påvirker arbejdsglæden, og hvad man selv kan skrue på i hverdagen.
Hybridarbejde
Der er fordele og ulemper ved hybridarbejde, og for at lykkes med den nye måde at arbejde på, kræver det fokus på arbejdsglæden – både fra virksomhedens side, men også blandt medarbejderne.
Vi har nemlig alle et ansvar for arbejdsglæden! Vi ser på hvad undersøgelser fra både ind- og udland siger. Og så får I naturligvis nogle helt konkrete tips til hvad I kan gøre for at skabe en kultur med arbejdsglæde.
Det gode team
Skab et team hvor samarbejdet fungerer optimalt, et team med stærk sammenhængskraft. Et team hvor kulturen præget af tillid, respekt, psykologisk tryghed, kontinuerlig læring og vidensdeling.
I får konkrete tips til, hvad I som team/afdeling kan gøre for at skabe bedre trivsel og samarbejde.
Forandringer
Mange virksomheder skal oftere og oftere igennem store forandringer som følge af f.eks. sammenlægninger, opkøb, omorganiseringer eller vækst. Det går ofte ud over arbejdsglæden, men det behøver det ikke. Lær hvordan man holder fast i arbejdsglæden, også når virksomheden forandrer sig.
Feedback
Ifølge en undersøgelse vi har gennemført, er mangel på ros og anerkendelse den næststørste arbejdsglædedræber i Danmark. Der er ingen tvivl om, at ros og anerkendende feedback ikke er en fast del af vores kultur, og nøjagtig det samme kan siges om udviklende feedback. Vi sætter fokus på hvordan man gør feedback til en fast vane og en del af kulturen.
Travlhed
Det kan være dræbende for arbejdsglæden at se bunkerne vokse, overarbejdet stige og gå med en fornemmelse af altid at være bagud. Vi giver redskaber til at håndtere travlhed positivt og bevare arbejdsglæden, også når der er rigtig travlt.
Meget bedre møder
Danske medarbejdere bruger mere og mere tid på møder, men meget af den tid er desværre spilt. Vi giver opskriften på hvordan I holder meget bedre møder. Møder som du forlader med energi og som giver langt bedre resultater – på kortere tid.
Performance med glæde
Mange danske arbejdspladser prøver at indføre en performance-kultur, men møder ofte stor modstand fordi medarbejderne oplever det som kontrol eller manglende tillid. Vi fortæller hvordan man skaber en performance-kultur uden at det går ud over arbejdsglæden, og hvorfor glade medarbejdere er den bedste vej til højere performance og bedre resultater.
Brok
På mange danske arbejdspladser er brok blevet til en indgroet vane. Det er ofte ødelæggende for arbejdsglæden, fordi det skaber håbløshed, træthed og opgivelse. Vi sætter fokus på god og dårlig brok og hvad man kan gøre for at håndtere den konstruktive brok og komme den destruktive brok til livs.
Mere end bare et arbejdsglædeforedrag
I får mere end bare et foredrag – vi hjælper jer med at få mest muligt ud af arrangementet og til at følge op bagefter.
Før foredraget
Når I booker foredraget, modtager I en bekræftelse med alle praktiske detaljer, så rammerne er på plads fra start. I får samtidig materiale, der hjælper jer med at få endnu større udbytte af dagen.
Vi tager et telefonmøde, hvor vi spørger ind til målgruppen, virksomhedens konkrete situation og hvad deltagerne særlig skal have med fra arrangementet. Det sikrer, at foredraget rammer jeres virkelighed.
Hvis I ønsker det, kan vi inden foredraget lave en kort temperaturmåling af deltagernes arbejdsglæde via et online spørgeskema. Målingen tager ca. 2 minutter at udfylde, er 100 % anonym og giver et klart billede af jeres styrker og udfordringer. Resultaterne bruges aktivt i foredraget, så indhold og eksempler bliver målrettet netop jer.
Her kan du se et eksempel på arbejdsglæde temperaturmålingen på dansk og på engelsk.
Efter foredraget
Dagen efter foredraget modtager I alt tilhørende materiale: præsentationen, korte videoer og uddybende artikler. Materialet gør det let for deltagerne at genbesøge pointerne og fastholde fælles sprog og fokus – også efter hverdagen har meldt sig igen.
Ca. en uge senere følger vi op med et telefonmøde, hvor vi omsætter indsigterne fra foredraget til konkrete handlinger, der giver mening i jeres hverdag og organisation.
Efter ca. to måneder kan vi gentage arbejdsglædetemperaturmålingen og sammenholde den med målingen fra før foredraget. Det giver jer et klart billede af, hvad der har flyttet sig – og hvor der er potentiale for yderligere forbedringer.
Hvis I ønsker at arbejde mere målrettet og langsigtet med arbejdsglæde, kan foredraget fungere som afsæt for et kort, skræddersyet forløb. Her går vi fra viden og indsigt til vedvarende praksis – tilpasset jeres behov, kultur og hverdag.

Mere info
Har du spørgsmål eller vil du høre mere om mulighederne, så lad os tage en uforpligtende samtale.
Kontakt os på 2221 7741, skriv en mail til info@arbejdsglaedenu.dk
eller brug vores kontaktformular:
