Online kursus:
Styrk arbejdsglæden (september 2021)
Styrk arbejdsglæden
Dette kursus er for dig der vil gøre en forskel på din arbejdsplads. Vi sætter fokus på arbejdsglæde og hvordan du kan være med til at tage ansvar for at skabe mere arbejdsglæde – for dig selv og for dine kolleger. Naturligvis med en masse konkrete redskaber, du kan bruge bagefter.
Om dagen
Kurset er baseret på den nyeste forskning og viden om arbejdsglæde og mange års erfaring. Det bliver inspirerende, sjovt, håndgribeligt og brugbart. Vi veksler mellem oplæg, dialog, refleksionsøvelser og gruppearbejde, så forbered dig på at deltage aktivt i dialog med os og de andre deltagere.
Du vil gå fra kurset med:
- Viden og inspiration baseret på positiv psykologi
- Forståelsen for hvad der giver arbejdsglæde
- Værktøjer du kan bruge til at skabe arbejdsglæde
- Forståelsen for værdien af dine og andres styrker/svagheder
Så du kan:
- Skrue op for din og andres arbejdsglæde
- Øge samarbejdet
- Navigere i travlhed & forandringer og derved forebygge stress.
- Skabe positive forandringer.
- Finde og dyrke dine og andres styrker
- Styrke arbejdsglæden helt lavpraktisk
Deltagere fra vores tidligere arbejdsglædeambassadørkurser sagde bl.a.:
Jeg er uddannet Arbejdsglædeambassadør! Det er en kasket jeg er stolt af at have på og jeg kan kun bære den fordi jeg november 2019 deltog i et fantastisk kursus hos Arbejdsglæde nu.
Mine kolleger har, efterfølgende, taget godt imod alle de ideer og forslag jeg har præsenteret dem for. Alt sammen interessante og arbejdsglædeskabende initiativer, som er nemme at implementere i enhver organisation. Og hver og en er kommet fra kurset.
Der lærte jeg bl.a. hvad arbejdsglæde er og hvorfor det er så vigtigt. Og så har jeg fået vigtige værktøjer til at holde fast i glæden i hverdagen Også i travle tider med skarpe deadlines og – til tider – store daglige forandringer. Jeg har fået øjnene op for, hvor vigtig arbejdsglæde er, samtidigt med at det er sjovt og nemt at holde fast i.
– Ulla Michael, Adm. Chef Danske Arkitektvirksomheder
Agenda dag 1 – onsdag den 1. september 2021:
08:45 Introduktion
09:15 Arbejdsglæde – hvad er det og hvorfor er det vigtigt?
10:15 Pause
10:30 Værdien af dine og andres styrker/svagheder
11:30 Sådan styrker du arbejdsglæden
12:00 Dag 1 slutter
Agenda dag 2 – onsdag den 15. september 2021:
08:45 Siden sidst
09:15 Værktøjskassen
10:15 Pause
10:30 Sådan fastholder du arbejdsglæden
11:45 Opsummering og afslutning
12:00 Dag 2 slutter
Kurset afholdes virtuelt via Zoom.
- Ved at måle arbejdsglæden rigtigt, kan I identificere organisatoriske udfordringer og styrker, og dermed vælge jeres indsatser for at optimere organisationen.
- De fleste ledere er resultatorienteret og læner sig gerne op ad data. Det kan Heartcount hjælpe jer med.
- Når I måler arbejdsglæden, kan tallene/resultaterne være med til at styrke topledelsens engagement i arbejdet med jeres kultur, og dermed prioritere de nødvendige ressourcer til processen.
- Det en måde for organisationen at vise, at I tager hånd om jeres medarbejdere. Når medarbejdere bliver spurgt ind til deres arbejdsliv – og ser at organisationen handler på deres svar – ved de, at organisationen oprigtigt går op i deres velbefindende. Det styrker medarbejderens engagement og loyalitet over for organisationen.
Om underviserne
Du vil blive undervist og inspireret af 2 meget erfarne undervisere. Begge certificeret i positiv psykologi i USA og hver med mere end 10 år erfaring.
Arlette Bentzen
Arbejdsglædeekspert, underviser og foredragsholder
Arlette har været en del af konsulentvirksomheden Arbejdsglæde.nu siden 2010. Arlette har holdt over 400 foredrag og workshops om arbejdsglæde i alle typer virksomheder – store og små, private og offentlige, i Danmark og i udlandet. Arlette brænder for at flytte mennesker og sætter en ære i at bruge videnskaben og få den omsat til praktiske tips og værktøjer. I 2017 blev Arlette certificeret i Positiv Psykologi, i USA, med Tal Ben-Shahar som hovedunderviser.
René Oehlenschlæger
StyrkeTræner, forfatter og foredragsholder
René er, som den første i Danmark, uddannet i positiv psykologi i USA under Tal Ben-Shahar, der er et fyrtårn inden for positiv psykologi. René har siden 2010 i sin fars firma o2.nu delt sin omfangsrige viden om positiv psykologi på en inviterende og involverende måde, der giver deltagerne lysten og redskaberne til at videreudvikle sig fagligt og personligt. I 2018 debuterede han sammen med Mikael Kamber som forfatter, da de udgav bogen STÆRKERE – Dyrk dine styrker, håndtér dine svagheder.
Dato og tid
Onsdag den 1. september og onsdag den 15. september 2021, begge gange kl. 8:45 – 12:00
Sted
Online via Zoom. Det vil være en fordel at downloade Zoom på din computer eller Zoom App på din smartphone eller tablet. Det er også muligt at deltage ved at indsætte mødelinket i din webbrowser.
Pris
DKK 2.500 ekskl. moms per deltager
Prisen inkluderer:
- 1-dags kursus (2 halve dage) med 2 erfarne undervisere
- Oversigt med praktiske tips og værktøjer
- Alle slides og materialer
- Kursusbevis
Har du brug for en faktura via EAN? Ikke noget problem – send en mail med jeres faktureringsdetaljer til info@arbejdsglaedenu.dk.
Undervisere
Arlette Bentzen og René Oehlenschlæger
Tilmelding
Tilmeld dig nedenfor. Du modtager mødelink til onlineforedraget i den bekræftelsesmail, du får ved tilmelding.
Vær opmærksom på:
For at deltagerne på kurset får størst udbytte, gennemfører vi kurset med minimum 10 personer og maksimum 30 personer. Hele kurset afholdes på dansk.
Vores afbestillingsregler er:
Afbestilling op til 2 måneder før kursusstart: 100% refusion
Afbestilling op til 1 måned før kursusstart: 50% refusion
Afbestilling modtaget derefter refunderes ikke, men billetten kan overføres til en anden person før kursusstart.