Arbejdsglæde Live! København 2025 – program

Arbejdsglæde Live! København 2025 – program

Konferencen er en dag spækket med inspiration og indsigt, opdelt i fire unikke sessioner, der hver især dykker ned i aktuelle og banebrydende temaer. Hvert tema bliver afsløret løbende, men én ting er sikkert: Du kan se frem til at blive beriget af både dygtige eksperter og engagerende case stories fra virksomheder, der har gjort en mærkbar forskel for arbejdsglæden.

Hver session er nøje designet til at inspirere, til at give dig nye perspektiver. Du bliver præsenteret for både strategiske indsatser og små hverdagsændringer, der tilsammen kan gøre en stor forskel. Og med et program fyldt med skarpe oplægsholdere og levende casefortællinger er der rig mulighed for at finde idéer, der passer lige præcis til din virkelighed – der kan løfte arbejdsglæden for dig og dine kolleger!

Dagens konferencier igen i år, for 10. gang i København, ingen ringere end journalist og forfatter Mikael Kamber. Glæd dig til at blive ført kompetent gennem dagen af ingen ringere end Mikael Kamber – som altid med masser af energi, indsigt og begejstring!

Dørene åbner kl. 09.00.

Mikael Kamber er igen årets konferencier på arbejdsglæde Live! konferencen

Kl. 09.30 – Første session har tid, fokus og overskud som overordnet tema. For hvordan hvordan vi håndterer vi, bedst muligt, tid og sikrer fokus i vores arbejdsliv?

Vi dykker ned i konkrete værktøjer og inspirerende case stories om, hvordan fokus og fordybelse kan gøre en reel forskel – både for produktiviteten og for din trivsel. For når vi giver hjernen de rette arbejdsbetingelser, skaber vi ikke bare bedre resultater, men også mere overskud og arbejdsglæde. Dette er en session, der sætter gang i tankerne – og giver dig værktøjer, du kan bruge med det samme.

Sådan får du mere tid og et skarpere fokus i arbejdsdagen

Savner du tid til fordybelse, pauser, sparring eller andet i løbet arbejdsdagen? Har du svært ved at fastholde fokus i længere tid ad gangen? Tid og fokus er knappe ressourcer for de fleste, og derfor giver Trine Kolding, forfatter til bogen FOKUS, dig et inspirerende og håndgribeligt indblik i hvordan du med små justeringer og enkle metoder kan (gen)optræne en slap fokusmuskel og frigøre tid hver dag.

Du får også tre konkrete fokusboostere, du kan bruge, når du har brug for at
koncentrere dig.


Mental sundhed i fokus – Middelfart Sparekasses erfaringer

Michael fra Middelfart Sparekasse vil dele deres inspirerende rejse mod bedre trivsel og stærkere resultater. Banken har det seneste år gennemført et omfattende projekt om mental sundhed, hvor alle har deltaget i et 1,5-dags kursus under temaet „Søvn, Tid og Fokus‟.

Projektet har haft særligt fokus på at styrke fordybelse, skabe bedre pauser og give hjernen optimale arbejdsbetingelser i en travl hverdag. Michael vil fortælle, hvordan disse tiltag ikke kun har løftet medarbejdernes trivsel, men også haft en positiv effekt på bankens samlede performance.

Hør hvordan konkrete indsatser kan gøre en stor forskel – både for den enkelte medarbejder og for organisationen som helhed. Lad dig inspirere af deres erfaringer og få indblik i, hvad der sker, når man prioriterer mental sundhed på arbejdspladsen.

Kl. 11.00 – Vidste du, at din hjerne har brug for pauser for at fungere optimalt? I denne session dykker vi ned i hjerneforskningen: Hvorfor og hvordan bidrager pauser til bedre fokus, større effektivitet og øget arbejdsglæde? Du får konkrete værktøjer til at skabe flere hjernepauser i din arbejdsdag – og vi ser nærmere på, hvordan jeres arbejdsplads kan indrettes, så den så den giver plads til både fordybelse og mental restitution.

Når organisationer skaber rum for hjernepauser, skaber I ikke kun mere effektive medarbejdere – I skaber også en sundere og mere attraktiv arbejdsplads. Og mon ikke der er et link til en mere bæredygtig work-life balance.


Få opskriften på den gode hjernepause 

Trines baggrund er en ph.d. i neurobiologi og mere end 15 års erfaring indenfor hjerneforskning. Hun er i dag selvstændig rådgiver med fokus på, hvordan vi indretter arbejdslivet mere hjernevenligt.

Trine har stået i spidsen for flere projekter, hvor hun har været ude på en lang række arbejdspladser og eksperimenteret med at ændre arbejdsvaner, så der blev mindre støj, forstyrrelser og udtrætning og mere trivsel, arbejdsglæde og kognitivt overskud.

Trine vil med udgangspunkt i hjerneforskningen dele viden og erfaringer om, hvordan du øger arbejdsglæden med gode hjernepauser. Du vil med garanti få svar på en masse spørgsmål omkring hjernepauser.


Gode rum til din hjerne på arbejde

Lene har en patchwork baggrund af reklame, indretning og arbejds- og organisationspsykologi. Hun startede LAIKA rumdesign i 2010, hvor nu ca 40 Space Commanders arbejder dedikeret med at skabe hjernevenlige rum til bæredygtige arbejdsliv.

LAIKA har en fast tro på at vi skal arbejde med zoner og tydelige rum til både samarbejde, leg og bevægelse – men også til fokus, fordybelse og frirum. Men hvordan gør man? Og hvordan ser sådan nogle ud?

Med faste kunder blandt Danmarks største og mest innovative virksomheder er der gode cases at præsentere og masser af konkret inspiration at tage med hjem.


Når præstation og pauser skaber synergi

Hvordan skaber man en arbejdsplads, der giver energi i stedet for at dræne den? I Molt Wengel er ‚en hverdag i flow og fællesskab‛ en central del af ambitionen og det bliver set som afgørende for Molt Wengels formål, at være en mærkbar forskel for byggeriet, gennem strategisk og juridisk rådgivning

I dette oplæg deler Anne Katrine Schjønning erfaringer fra Molt Wengel, hvor optimering af arbejdsprocesser, mødekultur og tidsstyring har skabt en hverdag med øget produktivitet og arbejdsglæde. Gennem konkrete metoder, som de har implementeret i Molt Wengel, viser Anne Katrine, hvordan strukturerede arbejdsrutiner og veldefinerede tidsrammer kan frigøre energi, skærpe fokus og skabe en meningsfuld arbejdsdag.

Anne Katrine kombinerer praksiserfaring med konkrete eksempler for at give dig brugbare redskaber, som du måske kunne bruge på din egen arbejdsplads.

Kl. 13.00 – Forestil dig en arbejdsplads, hvor magtpyramiden er vendt på hovedet. Hvor ledelse ikke handler om kontrol og hierarki, men om at sætte medarbejdernes kompetencer i spil dér, hvor de giver mest værdi. Det er præcis dét, du kan opleve på denne session om personligt lederskab.

Vi skal møde en leder, der brænder for at gøre op med den traditionelle måde at tænke ledelse på – og som mener, at god ledelse først og fremmest handler om mennesker. Det handler om at skabe en kultur, hvor medarbejderne har plads til at tage ansvar og udvikle sig, fordi de bliver set, hørt og anerkendt.

Og så får vi en inspirerende case-story fra en arbejdsplads, hvor de har taget ledelsesfilosofien skridtet videre: Her har de nemlig ingen ledere. Ledelse er en rolle, man kan træde ind i – alt efter situationen og opgaven. Hvordan fungerer det i praksis? Hvad sker der med arbejdsglæden, samarbejdet og beslutningskraften, når ledelse bliver en dynamisk funktion frem for en fast position?


Ledelse der forpligter

Hvordan skaber man en kultur, hvor medarbejdere ikke blot møder op, men trives, bidrager og føler sig som en del af noget større? Alfred Josefsen tager dig med på en rejse gennem ledelsens muligheder og ansvar. Med sit karakteristiske nærvær og skarpe indsigt deler han, hvordan ledelse kan bruges som en kraft til at skabe meningsfulde arbejdsfællesskaber – og hvordan klare værdier kan sætte retning i en kompleks verden.

Den indflydelse, du som leder har på andre mennesker, forpligter. Derfor handler ledelse også om selvledelse. Så hvad er det f.eks. Alfred og hans kolleger ser på, når de skal ansætte ledere til Alma Madmarked. Glæd dig til en tankevækkende session, der sætter fokus på ledelse som et kraftfuldt værktøj til både menneskelig og organisatorisk vækst.


Ingen chefer, 150 kolleger – alle sammen ledere!

Hos Vertica handler det ikke om titlen „leder‟ – det er en rolle, du indtager i en bestemt kontekst. I denne case-story, vil Mikkel tage os med bag kulisserne og fortælle, hvordan Vertica arbejder med ledelse på en anderledes måde. Uden de traditionelle chefer, skaber de plads til en ny form for samarbejde, hvor både udvikling og medansvar prioriteres.

Hvordan påvirker det en virksomhed og dens medarbejdere, når man vælger at erstatte den klassiske chefmodel med nye rutiner og processer? Mikkel dykker ned i de praktiske konsekvenser: fra beslutningen om, hvem man fører udviklingssamtaler med, til hvordan man sammen finder ud af, hvem der bliver en del af teamet som ny kollega.

Kom og få inspiration til, hvordan en virksomhed kan se ud, når der er personlig ledelse – og ikke de gængse hierarkier.

Kl. 14.30 – I denne afsluttende session sætter vi fokus på, hvordan psykologisk tryghed og et stærkt fællesskab kan forvandle mental støj til arbejdsglæde og øget performance. Vi dykker ned i, hvordan en kultur præget af åbenhed og tillid ikke kun styrker den enkelte medarbejders trivsel, men også bidrager til virksomhedens samlede succes.

Når psykologisk tryghed er en del af din arbejdsplads’ DNA, skaber det grobund for innovation, stærkere samarbejde og en fælles stolthed, der løfter både arbejdsglæden og resultaterne. Et trygt og inkluderende team arbejder mere målrettet, deler viden og oplever større mening i deres bidrag.

I denne session får du inspiration og konkrete metoder fra en erfaren erhvervspsykolog til, hvordan du kan styrke fællesskabet og arbejdsglæden i din organisation. Glæd dig til en session, der ikke kun inspirerer, men også giver dig håndgribelige redskaber til at styrke fællesskabet og arbejdsglæden på din arbejdsplads.


Fra mental støj til arbejdsglæde

Vidste du, at din effektivitet kan stige med hele 56 %, når du føler dig tryg og inkluderet på arbejdet? Alligevel kæmper mange arbejdspladser med psykologisk utryghed, mikroaggressioner og usunde kulturer, der skaber mental støj – en usynlig, men tung belastning, som dræner energi, hæmmer samarbejde og svækker præstationer.

I dette inspirerende og praksisnære oplæg deler Sarah Ambs sin ekspertise og hands-on erfaring med at identificere og bekæmpe mental støj på arbejdspladsen. Med genkendelige eksempler og konkrete redskaber viser hun, hvordan du kan styrke den psykologiske tryghed og skabe en inkluderende kultur, hvor destruktiv adfærd får svære kår – og hvor medarbejdere ikke bare trives, men også kan yde deres allerbedste.

Glæd dig til et oplæg, der ikke blot sætter fokus på problemet – men giver dig værktøjerne til at løse det!


Stolthed og fællesskab i Akutklinikken 

Hvordan vender man et presset arbejdsmiljø til en afdeling, hvor medarbejderne oplever både stolthed og arbejdsglæde? Anitha Danielsen Uldall, oversygeplejerske på Gentofte Akutklinik, deler en inspirerende case story om, hvordan hun og hendes team på under et år skabte markant bedre trivsel og et stærkere fællesskab. Sammen har de opbygget en faglig stolthed og en glæde over det, de har formået i fællesskab.

I dag har afdelingen mere overskud til faglig udvikling, større åbenhed og en solid psykologisk tryghed – en indsats, der helt fortjent blev belønnet med en arbejdsmiljøpris.

Anitha fortæller, hvordan fleksible vagtplaner, et stærkt samarbejde og en åben dialog – også om de svære ting – har spillet en afgørende rolle i forandringen. Hør, hvordan de gik fra frustration og resignation til at opbygge en afdeling, hvor medarbejderne tager ansvar, støtter hinanden og har et arbejdsliv, de kan være stolte af.

Glæd dig til et ærligt og inspirerende oplæg om at skabe stolthed og fællesskab – selv i et presset system.

Konferencen slutter kl. 15.30


Arbejdsglæde Live! København 2025

Skal du sikre dig (og måske nogle af dine kolleger) billet til Arbejdsglæde Live! 2025 i København?