Vil du skabe resultater? Fokuser på relationerne i din organisation

Effektiv ledelse gennem samarbejde photo_by_Melpomenem_Getty_Images_Pro

Vil du skabe resultater? Fokuser på relationerne i din organisation

Som leder er du ansat til at skabe resultater – det er ingen hemmelighed. Men uden fokus på arbejdsglæde – og derved også de gode relationer – får I dårligere/færre resultater.

Resultater og arbejdsglæde er ikke modsætningsforhold – tværimod!

Adm. direktør i SEB Pension, Søren Lockwood har forstået, at man som virksomhed skal bruge tid og ressourcer på at medarbejdere har gode relationer. Han har bl.a. udtalt:

Arbejdsglæde handler om, at medarbejderne skal have mulighed for at præstere, de skal anerkendes for deres resultater, og de skal have meningsfyldte og sociale relationer

– Søren Lockwood

Hvis du som leder vil skabe flere og bedre resultater, skal du have gode sociale færdigheder og ikke kun være resultatdrevet med øje for KPI’er og måltal. Du skal afsætte tid til dine medarbejdere, så du lærer dem (og deres forskelligheder) at kende og – sidst men ikke mindst – skal du skabe rammerne og mulighederne for, at dine medarbejdere løbende arbejder med deres indbyrdes relationer. Sørg for at de føler sig som et team – at de arbejder med hinanden og ikke mod hinanden. Med andre ord: fokuser på relationerne.

Medarbejdere der værdsætter hinanden, respekter hinanden og har tillid til hinanden samarbejder naturligvis bedre, end dem der ikke respekterer hinanden. Vi ved alle hvad dårlige relationer kan gøre ved en arbejdsplads – og som leder er det dit ansvar at stoppe negativ adfærd og fremme gode relationer.

Afsæt tid og ressourcer til relationsskabende tiltag og din organisation vil blive mere effektiv og performe bedre.

Relaterede artikler:

Vores ledertips er enkle, simple og ikke mindst effektive ting du kan gøre for at øge din og dine medarbejderes arbejdsglæde.  Når du bruger vores ledertips på din arbejdsplads, vil vi rigtig gerne høre om det – skriv en kommentar herunder og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores ledertips her 

Skrevet af Arlette Bentzen

Arlette er certificeret i positiv psykologi og har mange års erfaring som underviser og foredragsholder og har været en del af Arbejdsglæde nu siden 2010. Arlette får arbejdsglæde af at flytte mennesker og når der opstår ny energi hos den organisation hun har arbejdet med.

Skriv en kommentar