Når medarbejdere har arbejdsglæde er de mere engagerede og ifølge forskningen har det stor indflydelse på virksomhedens succes om den har engagerede medarbejdere eller ej.
Gallup har i en større undersøgelse “Employee Engagement, Satisfaction, and Business-Unit-Level Outcomes” fundet frem til, at de stærkeste virkninger af at have engagerede medarbejdere ses i forhold til kundeloyalitet, personaleomsætning og sikkerhed.
Der er også positiv effekt når man måler på produktivitet og profit. Dette er bl.a. en eftervirkning af at de førnævnte faktorer. Produktivitet og profit bliver højere når kundeloyaliteten er høj, når der ikke er så høj personaleomsætning og når der sker færre skader og derved er mindre fravær.
Lad os se nærmere på nogle tal fra undersøgelsen. Når medarbejderne er engagerede i deres arbejde har det en positiv effekt på bl.a.:
- Sikkerhed (63% færre skader og tabte arbejdsdage)
- Kundeloyalitet (56% højere)
- Personaleomsætning (50% lavere)
- Produktivitet (38% højere)
- Virksomhedens bundlinje (27% højere profit)
Kilde: The Gallup Organization, Princeton, NJ. 2003
I perioder med nedskæringer, fyringer og usikre fremtidsudsigter glemmer virksomheder ofte vigtigheden af medarbejdernes arbejdsglæde. Deres fokus er meget ofte på nedskæringer og på at skabe resultater, men desværre ikke på hvordan de bedst får skabt de gode resultater. De glemmer at glade og engagerede medarbejdere er mere produktive, innovative, har lavere sygefravær osv. De glemmer at også i krisetider, er det vigtigt at have engagerede medarbejdere – medarbejdere der er klar til at gå den ekstra mil, der har lyst til at være innovative og som ser muligheder.
Med den rette ledelse, kan du skabe medarbejderengagement blandt dine folk. Der er ikke nogen facitliste på hvordan du skaber engagerede medarbejdere – det er mennesker vi arbejder med. Men jeg vil klart anbefale at du som leder tænker på følgende:
- Giv dine medarbejdere mulighed for at lære nyt og udvikle sig
- Giv dem frihed og ansvar
- Synliggør jeres resultater – også de små i hverdagen
- Sørg for at alle føler de udfører meningsfuldt arbejde
- Lad alle dagligt arbejde med deres styrker
- Anerkend dine folk – ikke blot resultaterne men også indsatsen
- Inspirer, stol på og støt dinemedarbejdere
- Åbenhed – lær af både fejl og successer
- Gå selv foran – vær det gode eksempel – vis at du har arbejdsglæde
Din mening:
Har du oplevet en leder med det store overblik og som har fokuseret på arbejdsglæden? Eller er du selv en leder der har skabt gode resultater ved at fokusere på arbejdsglæden, vil vi meget gerne høre din historie.
Hvis det at skabe arbejdsglæde skal begrundes med og i virkeligheden handler om en bedre bundlinje, er det jo, når alt kommer til alt, ikke medarbejderens trivsel og velbefindende, det handler om, men virksomhedens profit.
Så gælder det, at arbejdsglæde er godt, men kun så længe virksomheden kan tjene på det. Og den holdning medfører, at når der er en konflikt mellem arbejdsglæden og virksomhedens indtjening, så bliver det virksomhedens interesser, der vinder over medarbejderens arbejdsglæde.
God pointe, Ove. Heldigvis er der mange arbejdspladser, der ikke ser bundlinie og arbejdsglæde som enten/eller.
Her er et godt eksempel: Lige efter 9/11 tabte alle flyselskaberne i USA enorme summer og de fleste reagerede ved at gennemføre sparerunder og massefyringer. Nogle fyrede 15-20% af medarbejderne.
Men Southwest Airlines (det gladeste flyselskab i USA) fyrede ingen. Deres direktør gik direkte ud og sagde, at de gerne tabte penge på bundlinien, hvis det kunne beskytte deres medarbejderes jobs. Resultatet blev, at Southwest bevarede arbejdsglæden og samtidigt blev det flyselskab som hurtigst kom sig efter 9/11.
Herhjemme har vi SEB Pension som et eksempel på det samme. Her fortæller deres direktør Søren Lockwook hvordan han ser på det: https://arbejdsglaedenu.dk/2016/05/kan-arbejdsglaede-betale-sig-direktoer-giver-bedste-svar-nogensinde-paa-45-sekunder/
Tak for svar og et godt eksempel på, at man får meget med i købet, selvom man ærligt har arbejdsglæden som det ultimative mål og ikke ser den som et middel for noget andet, fx en god bundlinje.