Slide background

"Super foredrag. Hele organisationen - ALLE medarbejdere, ledere - og fra ALLE landene - snakker MEGET om energien det skabte og de brugbare refleksioner og redskaber vi fik til, hvordan vi kan skabe arbejdsglæde. Vores teams har allerede aftalt konkrete tiltag de nu skal igang med - det er wow!"
- Tia Technology

Slide background

"Tak for virkelig godt foredrag, god support og i det hele taget en samlet pakke, der absolut er anbefalelsesværdig."
- MSD Danmark

Slide background

"Det var et meget fint foredrag, og det virkede helt som skræddersyet til os. Målgruppen var meget tilfreds."
- Haldor Topsøe

Vores foredrag er super underholdende og samtidigt seriøse. Der er øvelser undervejs, hvor deltagerne bliver aktiveret og får afprøvet budskaberne med det samme.

Der er en konstant vekselvirkning mellem præsentation, videoer, refleksion og øvelser, så deltagerne får budskabet præsenteret på mange forskellige måder.

Deltagernes udbytte

Foredraget giver deltagerne alt hvad de skal bruge, for at kunne skabe mere arbejdsglæde og bedre resultater efterfølgende:

  • Viden om arbejdsglæde baseret på den seneste forskning.
  • Konkrete redskaber de kan bruge med det samme – flere af dem prøver vi i foredraget.
  • Energi og lyst til at gøre noget ved det.
  • En fantastisk positiv fælles oplevelse.

Indhold

Vi kommer rundt om de vigtigste pointer omkring arbejdsglæde, og giver deltagerne en solid viden om emnet. Indholdet er bl.a.:

  • Hvad er arbejdsglæde og hvorfor er den så vigtig.
  • Hvad giver arbejdsglæde? (PS: det er ikke en frugtordning).
  • Hvad er de værste myter om arbejdsglæde.
  • Kend de værste arbejdsglæde-dræbere som brok, stress og travlhed og lær at tackle dem konstruktivt.
  • Min arbejdsglæde er mit ansvar – jeg kan ikke sidde og vente på at chefen og kollegerne kommer og gør mig glad.
  • Enkle redskaber som deltagerne kan bruge med det samme til at skabe mere glæde på jobbet.

Mere end bare et foredrag

I får mere end bare et foredrag – vi hjælper jer til at få mest muligt ud af arrangementet og til at følge op på det bagefter.

  • Før foredraget

    Så snart I booker foredraget sender vi en bekræftelse, så der er styr på alle de praktiske detaljer som tid, sted, sprog, pris osv.

    Vi tager et telefonmøde, hvor vi spørger ind til målgruppen, virksomhedens konkrete situation og hvad deltagerne særlig gerne skal have med hjem fra arrangementet.

    Vi kan også måle deltagernes arbejdsglæde med et online spørgeskema. Målingen tager kun 2 minutter at udfylde, er 100% anonym og giver os et godt indblik i hvilke styrker og udfordringer I oplever omkring arbejdsglæde. Vi inddrager resultaterne i foredraget og bruger dem til at målrette indholdet specifikt til jer. Her kan du se et eksempel på arbejdsglædemålingen på dansk og på engelsk.

  • Efter foredraget

    Dagen efter sender vi materiale hørende til foredraget, herunder præsentationen, videoer og uddybende artikler. Det er vigtigt at I får sendt materialet videre til alle deltagerne så hurtigt som muligt.

    Ca. en uge efter foredraget tager vi et telefonmøde, hvor vi taler om, hvad I som arbejdsplads kan gøre for at følge op på pointerne fra dagen.

    Ca. 2 måneder efter foredraget kan vi måle deltagernes arbejdsglæde igen og se, hvor meget den er steget.

Alt dette er med i prisen for foredraget.

Emner i foredraget

Vi kan inddrage mange specifikke emner omkring arbejdsglæde, alt efter jeres behov. Nogle af de mest efterspurgte emner er:

  • Forandringer

    Mange virksomheder skal oftere og oftere igennem store forandringer som følge af f.eks. sammenlægninger, opkøb, omorganiseringer eller vækst. Det går ofte ud over arbejdsglæden, men det behøver det ikke. Lær hvordan man holder fast i arbejdsglæden, også når virksomheden forandrer sig.
  • Travlhed

    Det kan være dræbende for arbejdsglæden at se bunkerne vokse, overarbejdet stige og gå med en fornemmelse af altid at være bagud. Vi giver redskaber til at håndtere travlhed positivt og bevare arbejdsglæden, også når der er rigtig travlt.
  • Kriser

    Krisetider, nedskæringer og fyringsrunder kan føre til et massivt dyk i arbejdsglæden. Og hvad der er endnu værre, så kan det blive selvforstærkende, så den dårlige stemning fører til en “dødsspiral” hvor den kreativitet og entusiasme der skal til for at komme ud af krisen drukner i brok og håbløshed. Med udgangspunkt i Alexanders bog “Hurra, der er krise!” giver vi opskriften på, hvordan man kan bevare arbejdsglæden også i hårde tider, og fortæller hvorfor glade arbejdspladser kommer hurtigst ud af krisen.
  • Møder

    Danske medarbejdere bruger mere og mere tid på møder, men meget af den tid er desværre spilt. Vi giver opskriften på hvordan man holder meget bedre møder, som både er sjovere og giver langt bedre resultater på mindre tid.
  • Performance med glæde

    Mange danske arbejdspladser prøver at indføre en performancekultur, men møder ofte stor modstand fordi medarbejderne oplever det som kontrol eller manglende tillid. Vi fortæller hvordan man skaber en performancekultur uden at det går ud over arbejdsglæden, og hvorfor glade medarbejdere er den bedste vej til højere performance og bedre resultater.
  • Feedback: Ros, anerkendelse og kritik

    Ifølge en undersøgelse vi har gennemført, er mangel på ros og anerkendelse den næststørste arbejdsglædedræber i Danmark. Der er ingen tvivl om, at ros ikke er en fast del af vores kultur, og nøjagtig det samme kan siges om negativ feedback. Vi sætter fokus på hvordan man gør feedback (positiv og negativ) til en fast vane.
  • Brok

    På mange danske arbejdspladser er brok blevet til en indgroet vane. Det er ofte ødelæggende for arbejdsglæden, fordi det skaber håbløshed, træthed og opgivelse. Vi sætter fokus på god og dårlig brok og hvad man kan gøre for at håndtere den konstruktive brok og komme den destruktive brok til livs.

Praktisk om foredraget

Antal deltagere: Mindst 10. Der er ikke nogen øvre grænse.

Varighed: 1-2 timer. Hvis varigheden er 2 timer, skal der lægges en kort pause ind midtvejs.

Sprog: Vi kan holde foredrag lige godt på dansk og engelsk.

Se et foredrag

Hvis du gerne vil opleve et af vores foredrag, for at vurdere om det er noget for jer, kan du dukke op til et af vores gratis gå-hjem-foredrag.
Se alle de kommende gå-hjem-foredrag her.

Og her kan du se video af os på slap line. De fleste af videoerne er på engelsk, men vi holder naturligvis også foredrag på dansk.
Se videoer her.

Priser

I modsætning til alle andre i foredragsbranchen (næsten), skilter vi åbent med vores priser. Det synes vi er mest fair :)

Referencer

Vi har bl.a. holdt foredrag for Novo Nordisk, TDC, Leo Pharma, Fakta, DSB, Post Danmark, LEGO Koncernen og mange, mange andre. Kontakt os endelig, hvis du gerne vil have en reference fra en tidligere kunde.

Book os

Du er meget velkommen til at kontakte os. Vi kan med det samme fortælle dig, om vi har en ledig foredragsholder på en given dato og fortælle mere om indholdet og alt det praktiske.