3/5-2011 kl. 15 – 17: Happy Projects (Aarhus)
Åbent foredrag om Happy Projects

Projekt Arbejdsglæde er glade for at kunne invitere til gratis gå-hjem foredrag, i samarbejde med IT Forum Midtjylland. Emnet er Happy Projects, vores indholdsspækkede kursus for projektledere og andre der arbejder med projekter i hverdagen. Vores metoder trækker fra det bedste af klassiske og nye projektledelsesværktøjer, samt den nyeste forskning indenfor arbejdsglæde. Målet: At sætte projektlederen i stand til at løse de klassiske projektlederopgaver og levere bedre resultater, hurtigere, til glæde for både projektdeltagere og kunden. På dette gå-hjem møde, der er et tæt pakket uddrag af Happy Projects uddannelsen, får du en række håndgribelige værktøjer, lige til at bruge i hverdagen.
Tid: Tirsdag den 3/5-2011 kl. 15:00-17:00
Sted: INCUBA Science Park Katrinebjerg (Det sore auditorium), Åbogade 15, 8200 Århus N
Pris: Gratis :o)
Arrangementet er gratis, takket være et godt samarbejde med IT Forum Midtjylland, og det er en god ide at tilmelde dig i en fart – pladserne plejer at ryge hurtigt.
Tidligere deltagere har sagt:
“Der var fokus på praktiske ting, som man kunne tage med hjem og bruge uden at skulle bruge mange kræfter på det. Det synes jeg er positivt.”
”Fed energi hos begge oplægsholdere og meget “ægte” formidling i både forventningsafstemning, indhold og personlighed. Og derudover et par utroligt behagelige mennesker.”
”…så vil jeg fremhæve den gode balance, der var mellem de meget praktiske, energifyldte og involverende øvelser og det teoretiske overblik.”
”Det var super fedt at I var så ambitiøse omkring at give os nogle gode værktøjer og ikke mindst argumenter med hjem. Det lykkedes jer virkelig.”





