Archive for the 'Mandagstips' Category

Mandagstip: Se frem til din arbejdsuge

Skrevet af , Mar 07 2011 | Arbejdsglæde, Mandagstips

Hvordan har du det sådan en mandag morgen, når du tænker på din kommende arbejdsuge? Frygter du den uge der knap nok er begyndt, med alle de uløste opgaver, alt det hårde arbejde der venter forude og de ubehagelige møder du bare véd kommer? Eller ser du frem til at gøre et godt stykke arbejde og at have det godt med dine kollegaer?

Alles uge indeholder typisk lidt af både de gode og de dårlige sider. Det afgørende for, hvordan du har det med ugen der kommer, er hvilke ting du vælger at fokusere på. Tænker du mest på det kedelige afdelingsmøde torsdag eftermiddag, eller på det hyggelige afdelingsarrangement der er planlagt til senere i dag?

Din mandagsmission er derfor at lave en liste over de ting du ser frem til i løbet af ugen. Det kan være hvad som helst. Det kan være et spændende møde med en kunde, et sjovt projekt du skal starte på, biksemaden i kantinen (hvis du er til biksemad, altså), fejringen af din kollegas fødselsdag med dertil hørende kage, eller….

Lav en liste over 5-10 ting du ser frem til i løbet af ugen. Selve opgaven med at lave en liste over tingene kan allerede gøre dig i godt humør og gøre ugen bedre, blot fordi du tænker på de positive ting – og det kan endda smitte af på de mindre sjove ting. Og hvis du slet ikke kan komme i tanke om én eneste ting du glæder dig til i løbet af ugen, skulle du måske overveje at finde dig et nyt job der vil gøre dig gladere? :o)

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.
Se alle vores mandagstips her.

ingen kommentarer (endnu)

Mandagstip: Bliv klogere…

Skrevet af , Jan 31 2011 | Mandagstips

Har du lyst til at blive klogere? Ja ik’!
I denne uge kan du blive klogere på en kollega du i forvejen ikke kender så godt… Det er ret enkelt – du skal gøre følgende:

  1. Find en kollega som du ikke ved ret meget om. Èn du måske ser hver dag – I taler faktisk aldrig sammen men hilser pænt på hinanden. Det kan også være én kollega du taler med dagligt/jævnligt, men som du ikke “kender” ud over arbejde. Har du én i tankerne?
  2. Din mission er nu at tale med din kollega og finde ud af 3 ting du i forvejen ikke vidste om ham/hende. Det kan være viden om din kollegas faglige baggrund, uddannelse, fritidsinteresser eller anden viden om deres private liv.

Lyder det svært? Nej vel… Det er bare at finde dit bedste smil frem og få besluttet dig for hvem af dine kolleger du først vil lære bedre at kende.

God mandag og god fornøjelse!

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.
Se alle vores mandagstips her.

1 kommentar

Mandagstip: Tak de glade!

Skrevet af , Jan 24 2011 | Mandagstips

Din mission denne mandag skal udføres i tre trin:

  1. Lav en liste over tre glade mennesker på arbejdet. Tre mennesker (eller to eller fire – du bestemmer), der generelt altid er i godt humør, spreder en god stemning omkring sig og er gode at have. Det kan være en kollega, din chef, én fra en anden afdeling, eller endda en kunde eller måske postbudet!
  2. Tænk over hvad det betyder at have disse mennesker omkring dig. Hvad gør det for dig og for andre? Hvad kan du lide ved det? Hvordan forbedrer de arbejdspladsen og gør dagen gladere?
  3. Find en måde at takke dem på. Vær specifik ud fra de tanker du har gjort dig i trin 2, og lad dem vide helt nøjagtigt hvad deres positive instilling gør for dig og andre omkring jer.

Hvorfor nu det? Jo, ser du: Folk der helt naturligt er glade er en kæmpe fordel for enhver virksomhed eller organisation. Men de ved ofte ikke selv hvor stor betydning deres glæde har for andre omkring dem. Så i dag er dagen, hvor de i hvert fald får det at vide fra dig.

Det er alt for nemt hele tiden at huske på de mennesker der altid er i dårligt humør og smitter andre med det. I stedet for, skal du altså gøre ekstra meget ud af at huske de mange glade og rare mennesker der også er omkring dig.

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.
Se alle vores mandagstips her.

2 kommentarer

Mandagstip: Slå et slag for arbejdsglæden

Skrevet af , Jan 17 2011 | Arbejdsglæde, Mandagstips

Årets julegave 2010 fra Projekt Arbejdsglæde var en spilleplakat, med 12 ting du kan gøre for arbejdsglæden.

Mange af vores kunder har givet os rigtig positiv feed back på julegaven. Spilleplakaten kom hurtigt op at hænge et synligt sted i diverse afdelinger eller i kantinen – og de fortæller alle at den er flittigt i brug.

Spillet er ret enkelt og kan spilles af minimum 1 deltager – så der er ingen undskyldning ;-)

Kommer du forbi plakaten, kan du selv slå med terningen og det nummer terningen viser, er din opgave for i dag. Slår du f.eks. “4″ – skal du spørge en kollega om han/hun har brug for din hjælp i dag. Slår du “8″ skal du gå en tur med kaffekanden, og høre om dine kollegaer vil have fyldt op. Alle opgaver er tænkt som en hjælp til hvordan du kan lave positive (uventede) overraskelser for dine kollegaer. Og hjerneforskning viser at vi bliver glade når der sker noget rart, men når det sker uden vi forventer det bliver vi endnu mere glade!!

På utallige opfordringer (hvilken kliché, men ikke desto mindre sandt) har vi nu spilleplakaten til salg på vores hjemmeside. Sammen med plakaten følger en 12-sidet terning i en pose, lige til at hænge op med en tegnestift eller magnet.

Du kan bestille ved at sende Patricia en mail, og du kan læse mere om spilleplakaten lige her.

Rigtig god fornøjelse og god arbejdsglæde!

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.
Se alle vores mandagstips her.

ingen kommentarer (endnu)

Mandagstip: Hvem hjælper du?

Skrevet af , Jan 10 2011 | Mandagstips

Din mission denne mandag er at spørge dig selv om dette: “Hvem du har hjulpet i dag?”

Inden du tager hjem i dag, skal du bruge nogle minutter på at skrive en liste på fem ting du har gjort eller måder du har bidraget på. Fem måder du har:

  • Hjulpet andre i dag
  • Gjort andres liv lettere
  • Givet andre arbejdsglæde

Det kan være store ting, og det kan være små ting, det kan være at hjælpe dine kollegaer, kunder, forretningsforbindelser, leverandører aller andre.

Der er tre årsager til at det er vigtigt at stoppe op af og til for at blive mindet om hvem du hjælper:

  1. Når du hjælper nogen, giver du dem (arbejds)glæde
  2. Det føles godt at vide at du gør en forskel
  3. Det hjælper dig til at finde mening i dit job. Arbejde i dag er mere end at fuldføre dine opgaver – det handler også om at hjælpe andre og og bidrage til mere end din egen trivsel.

Prøv denne øvelse i dag og skriv en kommentar om hvordan det var. Hvis du kunne lide det, kan du sagtens gentage øvelsen hver dag denne uge, og få et mere detaljeret billede af hvor og hvem du hjælper. God fornøjelse.

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.
Se alle vores mandagstips her.

1 kommentar

Mandagstip: Glad telefonsvarerbesked

Skrevet af , Dec 13 2010 | Mandagstips

Jeg ved godt du normalt ikke ville ringe til din egen telefon – men prøv i dag at give dig selv et kald, og lyt til din telefonsvarerhilsen. Hvordan lyder din stemme? Er dit tonefald trist og mekanisk, eller lyder du som én du har lyst til at tale med? Hvad kunne du gøre for at den bliver endnu gladere?

Udfordringen denne mandag, er at indtale en ny telefonsvarerbesked hvor du lyder rigtig glad. Det er nemmere at lyde glad, når stemmen for alvor får lov at blive brugt, så et tip kan være, at gå et sted hen hvor du ikke føler du får sjove blikke tilsendt, fordi du indtaler beskeden. Måske kommer du til at gøre det rigtig mange gange, før du er tilfreds =o)

God fornøjelse med det – og måske lægger du endda mærke til forskel i de beskeder du fremover får på telefonsvareren?

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.
Se alle vores mandagstips her.

ingen kommentarer (endnu)

Mandagstip: Sød nisse

Skrevet af , Dec 06 2010 | Mandagstips

Denne uges mandagstip er super enkelt, til gengæld glæder du dine kolleger – og når du glæder andre bliver du ifølge masser af undersøgelser selv gladere…

Du skal – i alt sin enkelthed – overraske mindst en kollega med en sød overraskelse. Din kollega må ikke vide at det er dig, du skal lege den hemmelige men venlige nisse, der går rundt og laver små søde overraskelser.

Jo flere søde overraskelser du når – des gladere bliver du selv :o)

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores mandagstips her.

ingen kommentarer (endnu)

Mandagstip: Sig “niveau-5-godmorgen”

Skrevet af , Nov 22 2010 | Arbejdsglæde, Mandagstips

Et af de vigtigste, dybeste og mest fundamentale psykologiske behov vi mennesker har, er at andre mennesker kan lide os. Der er ikke noget vigtigere for os end at vi føler os respekteret og afholdte. Vi bruger rigtig mange timer på jobbet, og så er det jo netop vigtigt at have gode relationer med dine kolleger.

Denne uges mandagstip vil hjælpe dig med at skabe disse gode relationer, ved at starte dagen positivt. Sig “niveau-5-godmorgen” til mindst 3 kolleger hver dag i denne uge (gerne 3 nye hver dag).

Godmorgen på niveau 5 betyder:

  1. Sig godmorgen
  2. Lyd glad (smil) :o)
  3. Få øjenkontakt
  4. Tilføj en lille ekstra ting som “Hvordan har du det?”, “Dejligt at se dig”, “Har du haft en god weekend?” eller lignende.
  5. Rør ved den anden person (giv hånd, et klap på skulderen, et kram – alt efter humør)

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.

Se alle vores mandagstips her.

1 kommentar

Mandagstip: Spis frokost med en kollega

Skrevet af , Nov 08 2010 | Arbejdsglæde, Mandagstips

Denne uges mandagstip er både simpelt og nemt at udføre (med mindre du arbejder hjemmefra i din enkeltmandsvirksomhed): Invitér en kollega til at spise frokost sammen med dig – eller tag en kaffepause med en kollega.

Gør ikke et stort nummer ud af det, spørg en kollega direkte om han/hun vil spise frokost med dig – og brug så frokostpausen (kaffepausen) til at tale om noget andet end arbejde.

Det giver endda ekstra gode point hvis du spørger en kollega du ikke kender så godt. Det skaber nemlig gode relationer :o) og gode relationer er med til at øge arbejdsglæden.

Hvem inviterer du til at spise frokost med dig i dag?

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.

Se alle vores mandagstips her.

ingen kommentarer (endnu)

Mandagstip: Udnyt de lyse timer

Skrevet af , Nov 01 2010 | I medierne, Mandagstips

Efteråret er over os, vi er tilbage til vintertid (huskede du at stille uret tilbage?) og dagene bliver mørkere. Det gælder om at udnytte de lyse timer der er til rådighed i løbet af dagen. Og lyset nyder du bedst af udendørs.

Hvis du har mulighed for det, kan du fortsætte med at cykle til og fra arbejde. Ja, det bliver koldere og chancerne for regn er også større end om sommeren, så invester i noget godt regntøj og få lidt ekstra frisk luft.

Har du et en-til-en møde i løbet af dagen, kan de måske afholdes mens i går en tur udenfor? Det samme hvis du har planlagt et telefonmøde – brug et headset, tag frakken og måske paraplyen med, og tal udenfor. Vær forberedt på lidt ekstra opmærksomhed fra dem du passerer – især hvis du taler med masser af kropssprog =o)

Vil du vide lidt mere om hvad du kan gøre for at undgå efterårssløvsind, kan du læse artiklen i avisen.dk, hvortil Jon blev interviet for nyligt – læs artiklen her.

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.

Se alle vores mandagstips her.

ingen kommentarer (endnu)

« Prev - Next »