Archive for the 'Mandagstips' Category

Mandagstip: Arbejdsglæde-happening :o)

Skrevet af , May 07 2012 | Arbejdsglæde, Mandagstips

Hvad kan du gøre for at øge arbejdsglæden på din arbejdsplads? Vi hører ofte at viljen er der, men at det er svært at komme i gang. Denne uges mandagstip kan hjælpe jer med at sprede arbejdsglæde, på en måde så alle bidrager – og på en måde som hjælper med at få sat det lidt i system (der er nemlig rart i starten, senere kommer det til at ske helt af sige selv).

En af vores gode kunder DSA (Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse), har netop sat gang i det de kalder ‘arbejdsglæde-happening-bogen’. Det startede med at de efter en workshop med os, besluttede at sætte gang i arbejdsglædetiltag, små som store. Den første initiativgruppe lavede som den aller første happening, en gækkebrevskonkurrence (ja, det var i forbindelse med påske). DSA fortæller at der lå og hang rigtig mange hjemmelavede gækkebreve rundt omkring, og flere oplevede at vinde påskeæg, endda nogle der ikke selv havde lavet et gækkebrev :-)

Det var starten på en slags stafet, og de skiftes nu til at lave arbejdsglæde-happenings, som undervejs dokumenteres i ‘arbejdsglæde-happening-bogen’.

 

Reglerne for ‘arbejdsglæde-happening-bogen’ er helt simple

Arbejdsglæde-happening-bogen cirkulerer blandt grupper/teams, der sammen skal lave en happening og sørge for behøring dokumentation i arbejdsglæde-happening-bogen. Når en happening er overstået, skal stafetten gives videre til en anden gruppe/et andet team, osv.

1)     Stafetten modtages af en person som repræsentant for en gruppe. Det kan være en formel gruppe, fx et team, en afdeling, teamkoordinatorerne, mv. Det kan også være en uofficiel gruppe, fx de rødhårede, mændene eller kvinderne, kollegaer over/under en vis alder, kollegaer med hund, mv.

2)    Den person, der modtager stafetten, har ansvaret for at samle gruppen og arrangere en happening. En happening skal være afholdt, dokumenteret og stafetten videregivet senest tre uger efter, en gruppe har modtaget en stafet.

3)    Happening er et vidt begreb og det princip fastholdes naturligvis. Følgende kriterier skal dog være overholdt, da denne stafet er en arbejdsglæde-stafet:

En happening skal:

a.    bidrage til arbejdsglæden ved at omhandle enten relationer eller resultater
b.    være synlig for flest mulige kollegaer eller involvere flest mulige kollegaer
c.     dokumenteres i denne arbejdsglæde-happening-bog, fx ved tekst, billeder, eller andet.

4)    Når en happening er vel gennemført, har bidraget til arbejdsglæden og er behørigt dokumenteret i denne bog, giver gruppen stafetten videre til en ny person, som repræsentant for en gruppe. Den nye gruppe og begrundelse for videregivelse til netop denne gruppe skal fremgå af dokumentationen for den netop gennemførte happening.

5)    Herefter gentages trin 1-4 igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen……………………..

6)    Hvis en gruppe ikke overholder ovenstående regler, idømmes en hård og uretfærdig straf. Samtidig skal stafetten gives videre, så den ikke går i stå. Tvivlsspørgsmål og fortolkninger afgøres af en repræsentant for idé-gruppen/arbejdsglædeudvalget.

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.

Se alle vores mandagstips her.

1 kommentar

Mandagstip: Keglespil

Skrevet af , Jan 23 2012 | Arbejdsglæde, Mandagstips


Mandagstippet er igen i denne uge et forslag til at lave noget sjovt sammen med kollegaerne. Og hvorfor ikke lave en konkurrence?

Gå allerede nu i gang med forberedelserne og sørg for at få informeret dine kollegaer om hvor og hvornår arrangementet kommer til at foregå. Vores forslag til en sjov konkurrencer er: ”Keglespil”. I kan lave en individuel konkurrence eller lade afdelingerne kæmpe mod hinanden. For at inddrage så mange som muligt,  kan I give ekstra point jo flere fra hver afdeling der deltager.

Klargøring:
Find et passende sted til keglespil-konkurrencen og hæng en pointtavle op og eventuelt også et ark med spillereglerne, som naturligvis er enkle :-)  Vær kreativ og brug f.eks. tomme toiletruller eller dåser som kegler – der skal i keglespil være 9 kegler. Medbring en tennisbold eller lav måske jeres helt personlige kugle af papir og tape (gerne papir du har printet men ikke skal bruge).

Her er et forslag:

Rigtig god fornøjelse!

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.

Se alle vores mandagstips her.

ingen kommentarer (endnu)

Mandagstip: Arranger noget hyggeligt med kollegaerne

Skrevet af , Jan 16 2012 | Arbejdsglæde, Mandagstips


Vi er overbeviste om at arbejdsglæde afhænger især af to ting: Resultater og Relationer. Resultater som når man føler man gør en forskel. Og relationer som når man kan lide de mennesker man er omgivet af på arbejdspladsen.

Denne uges mandagstip fokuserer meget på relationsdelen, for er det muligt at kunne lide nogen man ikke kender? Og kender du dine kolleger? Altså sådan udenfor arbejdet? Nej? – jamen så!

I dag skal du arrangere noget socialt for dine kollegaer. Og her taler vi altså ikke om noget meget avanceret, der koster dig masser af energi og overskud du måske ikke føler du har. Tænk enkelt, tænk hyggeligt. Det kunne være en fælles tur i biografen eller teateret. Det kunne være en tur på skøjtebanen, eller en bowlingbanen. Det kunne være en spilleaften, hvor forskellige brætspil kommer ud af skabet, eller en filmaften, hvor du viser din yndlingsfilm for kollegaerne.

Sådan et socialt arrangement virker bedst hvis deltagerne gør det fordi de har lyst. Så derfor: Inviter og lav det sammen med de kollegaer der har lyst. Der er med garanti flere der har lyst, efter de har hørt de glade historier fra første gang I mødtes udenfor normal arbejdstid. :o)

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.

Se alle vores mandagstips her.

ingen kommentarer (endnu)

Mandagstip: På jagt efter de glade

Skrevet af , Jan 09 2012 | Mandagstips


Mandagstippet er denne gang en ganske enkelt lille øvelse: du skal på jagt efter de glade mennesker omkring dig.

Vi kender dem alle, de glade: Det er receptionisten der altid smiler når man træder ind ad døren. Det er buschaufføren i bybussen der er selvudnævnt tourguide. Det er kassedamen i netto, der giver sig tid til en glad hilsen og lidt hyggesnak med alle kunderne i køen. Og jeg er sikker på, at du også vil møde en glad, der hvor du kommer i dag. Det kan være én af dine kollegaer, ham der altid spreder den gode stemning, eller hende der altid kommer dig smilende i møde. Find ham – eller hende. Og fortæl dem at du sætter pris på den glæde de spreder.

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.

Se alle vores mandagstips her.

ingen kommentarer (endnu)

Mandagstip: Tag et smil :-)

Skrevet af , Sep 19 2011 | Arbejdsglæde, Glade kunder, Mandagstips, smil

Rent hypotetisk kunne det ske at du en dag virkelig får brug for et smil, men der er ingen kolleger i nærheden… Hvad gør du? Vi har fået denne super idé fra en glad kunde (Post Danmark) som har hængt et ark op med gratis smil – lige til at tage med :o)
Så dagens mandagstip er: Lav jeres egen version, hæng den op på arbejdspladsen eller måske i det lokale supermarked – eller hvorfor ikke begge steder…

Hav en fantastisk – og glad – dag!

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.

Se alle vores mandagstips her.

ingen kommentarer (endnu)

Mandagstip: En positiv dag

Skrevet af , Sep 05 2011 | Mandagstips

Denne mandag bliver en positiv dag! En positiv dag handler om at fokusere på alle de gode ting, fremfor hvad vi typisk gør, problemerne. Og når du laver alle de ting du normalt gør på en typisk mandag, vil du i dag gøre det med et positivt fokus.

Reglerne for din positive dag er enkle:

  1. Se de gode i alt. Når snakken falder på en kollega, chefen, en kunde, en oplevelse fra sidste uge, en sportskamp eller weekendens tv-program, er det kun tilladt at tale om det du godt kunne lide. Hvis du ikke har noget godt at sige, sig ingenting. Eller skift emne og tal om noget positivt.
  2. Vær enig først. Når du bliver mødt af et forslag, en idé eller en ny tanke, har du naturligvis lov at være uenig. Men start med at sige hvad du kan lide ved idéen, og hvad du er enig i.
  3. Ingen brok. Beklager, men i dag er det ikke tilladt at brokke sig. Husk, det er kun for én dag, så i morgen kan du brokke dig lige så meget du lyster – men ikke i dag. Naturligvis har du alle muligheder for at rette op på fejl og problemer du oplever i dag – blot uden at brokke dig over dem.
  4. Husk de gode ting. Inden du går hjem, kan du gøre dette: Skriv fem ting ned der gjorde dig glad i dag.

Hav en fantastisk – og positiv – dag!

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.

Se alle vores mandagstips her.

1 kommentar

Mandagstip: Skab et kreativt arbejdsmiljø

Skrevet af , Aug 29 2011 | Mandagstips

Jeg ved godt hvad du tænker – på sådan en ganske almindelig mandag har du ikke pludseligt budgettet til at købe en Wii, bordfodbold, indendørs-gynger, eller andre ting vi typisk forbinder med et kreativt arbejdsmiljø. Heldigvis kan du sagtens skabe et kreativt arbejdsmiljø for meget mindre.

  • For eksempel kunne du med en lave en hinkerude på den dér lange gang alle hele tiden går forbi?
  • Eller hvad med en kastekonkurrence? Afmærk en streg på gulvet evt. med malertape, et stykke fra skraldespanden, og inspirer til kreative kast. Du kan se flere skralde-idéer her.
  • Eller er der et andet område på arbejdsgpladsen der skal laves om til danse-zone? Det kan nemt sættes op med et par skilte (Dansezone start & Dansezone slut).

Lad dig inspirere og luk bare en lille smule kreativitet ind i din arbejdsdag.

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.

Se alle vores mandagstips her.

ingen kommentarer (endnu)

Mandagstip: Liste med 5 gode oplevelser

Skrevet af , Aug 22 2011 | Mandagstips

Denne mandag handler det om at minde dig selv om alt det gode ved dit job.

Din mandagsmission: Når din arbejdsdag nærmer sig sin slutning, inden du går hjem, skal du skrive en liste med 5 ting, der gjorde dig glad i dag. Store eller små, det er ligegyldigt, så længe de var med til at gøre din dag bedre. Fiskedag i kantinen. Du nåede en deadline. En god snak med en kollega. Hvad som helst!

Skriv listen lige før du går hjem. Hvis du ikke kan komme i tanke om 5 ting, lad være med at tage det for tungt. Skriv så mange ned som du kan komme i tanke om. Hvis du ikke kan komme i tanke om én eneste god oplevelse, har det enten været en rigtig dårlig dag – eller måske er det på tide at se dig om efter et andet job :o)

Hvorfor skulle dette mandagstip være en god ting? Lad os sige at du har haft 10 gode oplevelser på arbejdet i dag og en dårlig. Hvis du går hjem, mens du udelukkende fokuserer på den dårlige oplevelse, vil du huske dagen som en dårlig dag. Den vil sikkert også føles som en dårlig dag. Og de fleste mennesker har en tendens til at huske de dårlige oplevelser meget bedre end de gode. Derfor er den en rigtig god ting at være ekstra omhyggelig med at huske de gode oplevelser, ved eksempelvis at skrive dem ned.

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.
Se alle vores mandagstips her.

1 kommentar

Mandagstip: Spørg til en kollegas bedste ferie

Skrevet af , May 02 2011 | Arbejdsglæde, Mandagstips

Jeg ved at det næsten lyder for let – men det virker! Denne uges mandagstip giver dig en mission, nemlig på et passende tidspunkt i løbet af dagen, at spørge en kollega om hans eller hendes bedste ferie nogensinde. Lyt til svaret og kom gerne med lidt opfølgende spørgsmål, som eksempelvis:

  • Hvad kunne du lide ved den?
  • Hvad var det bedste ved ferien?
  • Hvordan kunne familien lide ferien (hvis familien var med)?

Det er en rigtig god måde at komme i snak med folk på, især fordi:

  • Alle har ferie af og til
  • Alle kan lide ferier
  • Alle brænder for deres ferie og bruger tid og kræfter på at planlægge den, så det bliver en god oplevelse.

Hvis du føler du har brug for en undskyldning for at spørge, kan du altid nævne at du mangler lidt inspiration til din næste ferie.

Hvorfor skulle dette mandagstip gøre en forskel? Arbejdsglæde handler meget om gode relationer mellem mennesker på arbejdspladsen – og gerne af dybere karakter end blot chef/ansat eller imellem kolleger. Det er svært at opnå gode relationer hvis man aldrig taler om andet end arbejde og de opgaver der skal løses, og de bedste oplevelser kommer selvsagt når snakken går og det er de gode oplevelser der bliver talt om.

Desværre bliver snakken over frokosten ofte til brok om vejret, politik eller pendlerturen, og det er der ikke så meget arbejdsglæde i. Så, hvad er din bedste ferie nogensinde? :o)

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.
Se alle vores mandagstips her.

ingen kommentarer (endnu)

Mandagstip: Hent en kop kaffe til en kollega

Skrevet af , Mar 14 2011 | Mandagstips

Denne uges mandagstip er meget, meget enkelt at udføre:

Hent en kop kaffe til en kollega!

På et eller andet tidspunkt i løbet af dagen, uden at du bliver spurgt, skal du hente en dejlig varm kop kaffe til én af dine kollegaer. Erstat kaffen med the, kakao eller en sodavand ud fra hvad din kollega kan li’.

For ekstra bonuspoint kan du også:

  • Udvælge en kollega der åbentlys trænger til en kop kaffe.
  • Finde din indre detektiv frem og diskret finde frem til hvordan kollegaen foretrækker sin kaffe (med sukker, mælk, i glas eller kop, osv.)
  • Bringe kaffen til en kollega du ikke kender så godt.
  • Udnytte kaffen til en lejlighed for at få en sludder med kollegaen.

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.
Se alle vores mandagstips her.

ingen kommentarer (endnu)

Next »