Archive for the 'Arbejdsglæde' Category

Dårlig ros i Radio24syv Eftermiddag

Skrevet af , Mar 20 2012 | Arbejdsglæde, I medierne

Radio24SyvJeg var inviteret ind i Radio24Syv Eftermiddag for at levere dagens holdning, nemlig at der også findes dårlig ros.

Du kan høre hele interviewet her – og bl.a. høre om de 5 forkerte slags ros og høre dårlig ros demonstreret :o)

ingen kommentarer (endnu)

Kaffepausen forlænger livet

Skrevet af , Mar 08 2012 | Arbejdsglæde

Videnskab.dk har bragt en spændende artikel, der viser hvor vigtige pauser er på jobbet. Fra artiklen:

Et studie fra Tel Aviv University i Israel, som fulgte ansatte i 20 år, viser nemlig, at de deltagere, som havde meget lidt kontakt med sine kolleger, og som ikke følte, at de fik social støtte fra kollegerne, havde 2,4 gange så stor risiko for at dø i løbet af de 20 år, i sammenligning med de mere lykkelige ansatte.

Det passer perfekt ind i vores model, som siger at arbejdsglæde kommer af resultater og relationer og vi siger netop, at pauser på jobbet er en genial lejlighed til at skabe og vedligeholde relationerne. Det anbefaler forskeren i artiklen også:

Hun foreslår, at arbejdsgiverne laver områder, hvor de ansatte kan være sammen mere uformelt, som kaffehjørner og sofakroge. Hun foreslår også sociale sammenkomster uden for arbejdstiden, og at man ikke blokerer sociale hjemmesider som for eksempel Facebook, som hun mener kan være en vigtig kilde til social kontakt.

Jeg tror pauser er utroligt værdifulde. Får du holdt pauser sammen med kollegerne?

Og 1000 tak til Thomas Bo Christensen for at sende os linket.

ingen kommentarer (endnu)

Jeg er gået i studiet

Skrevet af , Mar 08 2012 | Arbejdsglæde

Jeg har lige tilbragt morgenen i et lydstudie med at indtale nogle lydfiler, som skal bruges til et lille projekt vi launcher indenfor de næste par måneder. Det var faktisk ret sjovt, men også lidt svært at sige de samme ting i 3-4 takes og prøve at lyde lige spontan og energisk hver gang.

Lydfolkene er i gang med at efterbehandle optagelserne nu og jeg har bedt dem om at få mig til at lyde mere som George Clooney :o)

ingen kommentarer (endnu)

Vi har skiftet navn til…

Skrevet af , Mar 05 2012 | Arbejdsglæde

Vi har lige ændret vores firmanavn lidt. Vi var blevet temmelig trætte af at hedde Projekt Arbejdsglæde – mest fordi ordet “Projekt” får det til at lyde som noget midlertidigt… og nu har vi altså været i gang siden 2003.

Så vores nye navn er…

Arbejdsglæde nu

Umiddelbart ikke den store forandring :o)

Hvad synes du om det nye navn? Skriv din mening i en kommentar her nedenunder.

2 kommentarer

De 5 værste måder at rose på

Skrevet af , Mar 05 2012 | Arbejdsglæde, Ros

Vi danskere skal blive meget bedre til at rose hinanden på jobbet, men det handler ikke bare om mere ros – det handler også om bedre ros. Vi kan ikke skabe en god rosekultur på arbejdspladsen alene ved at skrue op for mængden af ros og begynde at rose hinanden til højre og venstre.

For der findes god og dårlig ros. Man kan rent faktisk rose kolleger eller medarbejdere på måder, som er skadelige for arbejdsglæden.

Her er vores liste over de 5 værste måder at give ros på. Kender du nogle af dem fra din arbejdsplads?

1: Pligt-ros

Man må aldrig rose bare fordi man skal. Al ros skal være fortjent og ærligt ment. Derfor skal du kun rose, når der er noget at rose for – og det er der heldigvis rigtig, rigtig tit.

Anerkendelse der gives ”fordi vi skal” giver ingen mening og ingen arbejdsglæde. Samtidigt udvander det al fremtidig ros, fordi du ikke kan vide om det er fortjent, eller om det bare er mere pligt-ros.

2: Sarkastisk ros

Forestil dig følgende sagt med et vildt sarkastisk tonefald: ”Nej, hvor er DU bare dygtig.”

Der er ikke lige så meget arbejdsglæde i det, vel?

3: Rosesandwich

Har du hørt om ros-ris-ros metoden? Den siger, at hvis du skal give negativ feedback, skal du pakke den ind i ros. Du skal altså først rose folk, så giver du kritikken og så roser du igen til sidst.

Det må du love os aldrig at gøre. Hvis du har ros at give, så giv det. Hvis du har kritik, så sig det. Men lad være med at pakke din kritik ind i ros. Det gør bare at:

  • Den ros du giver, kommer til at virke som noget du skal give
  • Det virker som om du ikke tror folk kan tåle kritik, hvis ikke man lige roser dem lidt først
  • Når du fremover roser folk, vil de bare sidde og vente på at kritikken også kommer

På vores blog kan du se et video-interview med Katrine Dahl Clements som har skrevet phd afhandling om feedback og der kan du høre mere om hvorfor du skal holde dig fra ros-ris-ros modellen.

4: Nogen får meget ros – andre får ingenting

Hvis nogle får meget ros, mens andre konsekvent bliver overset er det også dræbende for arbejdsglæden, fordi det giver de rose-løse en følelse af uretfærdighed og af at blive overset.

Det er desværre let at komme til kun at rose de mennesker, der er mest lige som os selv – dem, der laver noget vi kan forstå, på en måde som vi er enige i.

Derfor skal vi have ekstra fokus på dem, der er anderledes end os og gøre en ekstra indsats for at rose dem også.

Det betyder IKKE at man skal uddele ros milimeterdemokratisk og altid sørge for at alle får lige meget ros. På enhver arbejdsplads er der nogen der er dygtigere end andre og det er OK, hvis de oftere får ros. Men det er vigtigt, at der er fokus på alle og at alle bliver rost i det omfang de fortjener det.

5: Rosetyranni

Nogle mennesker vil kun give ros og anerkendelse og prøver at undgå at give negativ feedback. Det kommer især af berøringsangst og konfliktskyhed, for det er altid lettere at rose end at give kritik. Men den går ikke.

Som udgangspunkt hungrer vi danskere efter feedback på jobbet. Vi vil gerne vide, hvad vi gør godt men vi vil også rigtig gerne vide, hvad vi kan gøre bedre.

Derfor skal vi rose hinanden, når vi gør noget godt og give kritik, når der er noget vi ikke gør godt nok.

Din mening

Får I ros nok på din arbejdsplads? Er det god eller dårlig ros? Har du prøvet at blive rost på en måde, som ikke gav arbejdsglæde? Skriv en kommentar her – vi vil meget gerne høre din mening.

Relaterede artikler

7 kommentarer

Fakta – Det er sund fornuft at fejre!

Skrevet af , Feb 16 2012 | Arbejdsglæde, Glade virksomheder, Ros

Fakta på Ordrupvej i Charlottenlund, er kåret til Danmarks bedste Fakta-butik. Og man må sige at de har forstået det med arbejdsglæde i Fakta. Man skal nemlig huske at fejre sine sejre!!!

Mange virksomheder glemmer at fejre deres sejre – ja glemmer måske nogle gange helt at de faktisk hver eneste dag skaber super gode resultater. Det mener vi er en kæmpe fejl, det er nemlig en kæmpe motivationsfaktor at få ros. Der er mange måder at rose på og mange måder at fejre på.

Fakta i Charlottenlund har valgt at fejre kåringen med at sende ALLE medarbejdere på en oplevelsestur til London. De rejser fredag-lørdag, om mens de allesammen er væk bliver butikken passet af….hele den øverste ledelse. Ja, det er god nok! Med den øverste direktør i spidsen skal ledelsen i medarbejdernes fravær sørge for god service og friske varer på hylder. Der er god arbejdsglæde-stil :-)

Vi vil så gerne have at I bliver her lidt længere… Har I fejret en sejr eller gode resultater hos jer? Vi glæder os til at læse jeres kommentarer :o)

ingen kommentarer (endnu)

HCL Technologies siger “Employees First”

Skrevet af , Feb 16 2012 | Arbejdsglæde

Denne video er ikke alene en af de bedste rekrutterings-videoer jeg nogensinde har set, den er også en rørende hyldest til medarbejdere alle vegne:

Den er lavet af det indiske IT firma HCL Technologies. Læs mere om videoen her – du kan sågar indtaste dit firmanavn og uploade jeres logo og få tilsent en version af videoen hvor de indgår.

ingen kommentarer (endnu)

Vil I ha’ en gratis arbejdsglæde-workshop?

Skrevet af , Feb 15 2012 | Arbejdsglæde

Så er der lukket for tilmeldingen – vi har fået 25 super spændende bud. 1000 tak for det.

Vi er i gang med at udvikle en TV serie om arbejdsglæde sammen med produktionsselskabet Eyeworks.

Ideen er enkel: I hvert afsnit hjælper vi en dansk arbejdsplads med at få mere arbejdsglæde. Vi giver praktiske redskaber og udfordringer til at skabe mere arbejdsglæde og ser hvordan det påvirker medarbejdere, ledere og kunder/klienter.

Som en del af den proces skal vi have lavet en pilot-video, som vi kan bruge til at pitche ideen til TV-kanalerne og derfor skal vi nu bruge en arbejdsplads, som kunne tænke sig en gratis arbejdsglædeworkshop i uge 9.

Kunne det være jer? Her er hvad I skal vide.

I skal have udfordringer med arbejdsglæden
Det skal ikke være en arbejdsplads, hvor folk allerede er superglade – det skal være et sted hvor der er knas med arbejdsglæden. Måske har I oplevet en fyringsrunde, besparelser, ekstrem travlhed, konflikter eller andet. Måske mangler der bare noget energi og stemning. I behøver heller ikke være helt nede i kulkælderen, men der skal være en udfordring at tage fat i.

I får en gratis arbejdsglæde-workshop med os
Vi vil komme ud til jer og lave en af vores halvdags workshops om arbejdsglæde (læs mere om workshoppen her).

Normalt tager vi 37.000 (ekskl. moms) for sådan en workshop men I får den altså gratis.

Det kan være hele arbejdspladsen eller bare en afdeling
Hvis I er en mindre arbejdsplads, kan vi lave workshoppen for hele virksomheden – ellers kan vi  lave det for en enkelt afdeling. Det ideelle antal deltagere er 10-50.

Workshoppen skal holdes i uge 9
Det haster med at få lavet piloten, så vi skal kunne afholde workshoppen med jer i uge 9 (men senest torsdag). Til gengæld må I selv bestemme hvornår i uge 9 – bare ikke fredag :o)

Der vil være et kamerahold til stede under workshoppen
Så I bliver altså filmet mens det foregår.

Men det kommer ikke på TV
Den video der kommer ud af workshoppen bliver ikke vist på TV – den bliver kun brugt i vores interne udviklingsarbejde og til at at sælge serien ind til TV-kanalerne.

Et par stykker af jer, skal stille op til interviews før og efter workshoppen
2-3 af jer vil blive interviewet af kameraholdet før og efter workshoppen.

Så er der lukket for tilmeldingen – vi har fået 25 super spændende bud. 1000 tak for det.

Er I interesseret? Tal om det internt og hvis det var noget for jer, skal I klikke her og udfylde formularen. Sidste frist er mandag den 20. februar. Vi kigger på alle de interesserede arbejdspladser og udvælger 1, som vi laver en pilot med. Vi vil melde tilbage til alle interesserede arbejdspladser senest den 21. februar.

Og hvis I har nogle spørgsmål, må I endelig kontakte os.

3 kommentarer

Sådan laver du en filmklub på jobbet

Skrevet af , Feb 14 2012 | Arbejdsglæde, Arbejdsglæde Live!

En af de mest fantastiske ting ved internettet er alle de mange sjove, inspirerende, kloge og gratis videoer man kan finde derude. Vi har lavet en liste med 10 af vores favorit-videoer om arbejdsglæde her.

Og de videoer kan du bruge til at skabe mere arbejdsglæde der hvor du arbejder ved at lave en filmklub. Den enkleste løsning er at bruge noget tid på jeres næste afdelingsmøde, projektmøde eller lignende til at se en af videoerne.

Men endnu bedre: Du kunne også starte en filmklub på jobbet og arrangere en serie af filmvisninger, f.eks. hver fredag omkring frokost eller den første mandag i måneden eller hvad der nu passer bedst hos jer.

Her er 5 tips til hvordan I kan lave en filmklub på jobbet.

1: Vælg en rigtig god video
Se videoen selv først, så du ved den holder. Tænk også over, om den indeholder nogle budskaber, der passer godt til jeres situation.

2: Hav popcorn klar
Det er altid godt at servere lidt guf til en film.

3: Check teknikken
Inden folk kommer, så sørg for at videoen virker og at billedet ser godt ud. Og endnu vigtigere: Sørg for at lyden kommer ud i en god kvalitet i lokalet. Folk får meget mere ud af videoen, hvis de tydeligt kan høre hvad der bliver sagt.

4: Giv tid til diskussion bagefter
Forbered 1-2 spørgsmål som folk kan diskutere 2 og 2 eller 3 og 3 bagefter. Gode spørgsmål kan for eksempel være:
Hvad var det bedste i videoen?
Hvad lærte jeg?
Hvordan kan vi overføre det til vores arbejdsplads?

5: Planlæg videoerne lidt frem i tiden og inviter i god tid
Du kan sætte de næste 4 visninger i kalenderen allerede nu og sende invitationer ud, så folk kan planlægge lidt med det.

Kunne det fungere hos jer? Prøv det og fortæl os hvordan det gik.

ingen kommentarer (endnu)

Top 10 videoer om arbejdsglæde

Skrevet af , Feb 14 2012 | Arbejdsglæde, Arbejdsglæde Live!

En af de mest fantastiske ting ved internettet er alle de mange sjove, inspirerende og kloge videoer man kan finde derude. Og det er ikke alt sammen nuttede killinger eller skateboardere, der kommer til skade :o)

Vi har selv bidraget ved at lægge alle videoer af alle indlæggene fra vores Arbejdsglæde Live! konferencer ud på Arbejdsglæde TV.

Så hvis du trænger til lidt inspiration, så er her 10 helt fantastiske videoer om arbejdsglæde – både vores egne og andres.

Hvad for en er din favorit?

  1. Thyra Frank: Arbejdsglæde på Plejehjemmet Lotte (fra Arbejdsglæde Live! 2009). Det er meget sjældent at det samme foredrag kan få deltagerne til at grine og græde, men det kan Thyra. Det er morsomt, rørende og drøninspirerende.
  2. Srikumar Rao: De to arbejdsglæde-fælder du skal undgå (fra Arbejdsglæde Live! 2009). Vores suverænt mest sete video, som har inspireret 100.000er af mennesker over hele verden.
  3. Alfred Josefsen: It’s all about people (fra Arbejdsglæde Live! 2010). En af Danmarks dygtigste ledere giver sit fantastiske syn på arbejdsglæde og fortæller hvorfor han sætter glæden først.
  4. Mogens Nørgaard: Tag ikke arbejdet så fandens alvorligt (fra Arbejdsglæde Live! 2011). Mogens holdt sit indlæg i badekåbe og åbnede med et videoklip, hvor han er nøgen. Det sjoveste og suverænt mest provokerende indlæg vi har haft :o)
  5. Lars Kolind: Fremtidens organisation er glad (fra Arbejdsglæde Live! 2010). Få et spændende, og meget struktureret bud på, hvordan fremtidens arbejdspladser bliver.
  6. Dan Pink: The surprising truth about what motivates us. En helt fantastisk tegnet video om hvad der motiverer os.
  7. Daniel Gilbert: Why are we happy? Tror du, du selv ved hvad der gør dig glad? Du tager fejl. Se hvorfor.
  8. Alexander Kjerulf: Don’t be satisfied – be happy. Mit eget foredrag fra TEDx konferencen.
  9. Derek Sivers: How to start a movement. Kun 3 minutter lang. Viser hvordan du kan starte din egen bevægelse.
  10. Colleen Barret: Serving your employees. Sådan sætter en arbejdsplads medarbejderne først – og tjener styrtende med penge på det.

Se mange flere videoer om arbejdsglæde på Arbejdsglæde TV.

1 kommentar

« Prev - Next »