Vi danskere skal blive meget bedre til at rose hinanden på jobbet, men det handler ikke bare om mere ros – det handler også om bedre ros. Vi kan ikke skabe en god rosekultur på arbejdspladsen alene ved at skrue op for mængden af ros og begynde at rose hinanden til højre og venstre.
For der findes god og dårlig ros. Man kan rent faktisk rose kolleger eller medarbejdere på måder, som er skadelige for arbejdsglæden.
Her er vores liste over de 5 værste måder at give ros på. Kender du nogle af dem fra din arbejdsplads?
1: Pligt-ros
Man må aldrig rose bare fordi man skal. Al ros skal være fortjent og ærligt ment. Derfor skal du kun rose, når der er noget at rose for – og det er der heldigvis rigtig, rigtig tit.
Anerkendelse der gives ”fordi vi skal” giver ingen mening og ingen arbejdsglæde. Samtidigt udvander det al fremtidig ros, fordi du ikke kan vide om det er fortjent, eller om det bare er mere pligt-ros.
2: Sarkastisk ros
Forestil dig følgende sagt med et vildt sarkastisk tonefald: ”Nej, hvor er DU bare dygtig.”
Der er ikke lige så meget arbejdsglæde i det, vel?
3: Rosesandwich
Har du hørt om ros-ris-ros metoden? Den siger, at hvis du skal give negativ feedback, skal du pakke den ind i ros. Du skal altså først rose folk, så giver du kritikken og så roser du igen til sidst.
Det må du love os aldrig at gøre. Hvis du har ros at give, så giv det. Hvis du har kritik, så sig det. Men lad være med at pakke din kritik ind i ros. Det gør bare at:
- Den ros du giver, kommer til at virke som noget du skal give
- Det virker som om du ikke tror folk kan tåle kritik, hvis ikke man lige roser dem lidt først
- Når du fremover roser folk, vil de bare sidde og vente på at kritikken også kommer
På vores blog kan du se et video-interview med Katrine Dahl Clements som har skrevet phd afhandling om feedback og der kan du høre mere om hvorfor du skal holde dig fra ros-ris-ros modellen.
4: Nogen får meget ros – andre får ingenting
Hvis nogle får meget ros, mens andre konsekvent bliver overset er det også dræbende for arbejdsglæden, fordi det giver de rose-løse en følelse af uretfærdighed og af at blive overset.
Det er desværre let at komme til kun at rose de mennesker, der er mest lige som os selv – dem, der laver noget vi kan forstå, på en måde som vi er enige i.
Derfor skal vi have ekstra fokus på dem, der er anderledes end os og gøre en ekstra indsats for at rose dem også.
Det betyder IKKE at man skal uddele ros milimeterdemokratisk og altid sørge for at alle får lige meget ros. På enhver arbejdsplads er der nogen der er dygtigere end andre og det er OK, hvis de oftere får ros. Men det er vigtigt, at der er fokus på alle og at alle bliver rost i det omfang de fortjener det.
5: Rosetyranni
Nogle mennesker vil kun give ros og anerkendelse og prøver at undgå at give negativ feedback. Det kommer især af berøringsangst og konfliktskyhed, for det er altid lettere at rose end at give kritik. Men den går ikke.
Som udgangspunkt hungrer vi danskere efter feedback på jobbet. Vi vil gerne vide, hvad vi gør godt men vi vil også rigtig gerne vide, hvad vi kan gøre bedre.
Derfor skal vi rose hinanden, når vi gør noget godt og give kritik, når der er noget vi ikke gør godt nok.
Din mening
Får I ros nok på din arbejdsplads? Er det god eller dårlig ros? Har du prøvet at blive rost på en måde, som ikke gav arbejdsglæde? Skriv en kommentar her – vi vil meget gerne høre din mening.
Relaterede artikler