Vi bringer her et gæsteindlæg,af Thomas Kjeldsen:
Vi bliver ikke gladere for vores arbejde af gratis frugt eller kaffe – fryns gør os kun tilfredse. Personalegoder skaber først ægte arbejdsglæde, når de er med til at styrke de sociale relationer mellem kolleger, mener en ekspert
Af Thomas Kjeldsen, kommunikationsmedarbejder
Knus din kollega og forlæng dit liv. Sådan må konklusionen være på et studie fra Tel Aviv University i Israel, hvor man fulgte ansatte i 20 år. De deltagere, som havde meget lidt kontakt med deres kolleger, og som ikke følte, de fik social støtte fra kollegerne, havde mere end dobbelt så stor risiko for at dø i løbet af de 20 år sammenlignet med de mere lykkelige ansatte. Det er relationer til kollegerne, og om du kan lide det, du laver, som er altafgørende for arbejdsglæden. Sådan lyder det fra Arlette Bentzen fra ’Arbejdsglæde nu’. Hun kalder sig Chief Happiness Officer eller ekspert i arbejdsglæde.
Men hvad med personalegoder – kan de også skabe arbejdsglæde? Både ja og nej, lyder svaret. Ifølge Arlette Bentzen er det vigtigt at skelne mellem personalegoder, der kun gør noget godt for den enkelte og goder, der gør noget godt for fællesskabet:
”Du kan ikke løse problemer med et dårligt arbejdsmiljø ved at indføre en frugtordning. Du går jo ikke glad hjem fra arbejde, fordi du har fået et gratis æble eller en banan. Det kan gøre dig tilfreds, men ikke glad. Personalegoder skal være sociale, hvis det skal have nogen effekt på arbejdsglæden. For eksempel at spise fælles morgenmad i afdelingen, fordi en kollega har fødselsdag,” siger arbejdsglædeeksperten.
Kontrol er skidt for arbejdsglæden
Fryns til den enkelte giver altså ikke arbejdsglæde, men til gengæld hæmmer det arbejdsglæden, hvis goder bliver taget fra en, eller der er noget, man ikke må:
”Hvis medarbejdere bliver kontrolleret for meget, skader det arbejdsglæden, fordi det får dem til at føle, at ledelsen ikke ser dem som en voksen person, der kan tage vare på sig selv og sin egen arbejdstid. For eksempel hvis man fjerner muligheden for pauser. Det skal ikke gå ud over alle, at enkelte ikke kan håndtere den frihed,” mener Arlette Bentzen. Pauser er i det hele taget vigtige for arbejdsglæden, fordi det er et personalegode, der kan skabe og vedligeholde et godt forhold til kollegerne. Pauser er en af de måder, hvor arbejdspladsen kan give plads til, at medarbejderne kan være sammen på en mere uformel måde.
Er du glad eller tilfreds?
Arlette Bentzen skelner mellem tilfredse medarbejdere og glade medarbejdere. Jobtilfredshed handler om, hvad vi tænker om arbejdet. Er vi tilfredse med det, vi har, når vi samlet set betragter alle omstændighederne ved jobbet – løn, jobindhold, transporttid, titel, arbejdsvilkår, pensionsordning, frynsegoder og så videre. Arbejdsglæde derimod handler om, hvad vi føler på arbejdet – netop nu. Går vi lige nu rundt og føler os glade, stolte, anerkendt og motiveret?
Arbejdsglædeeksperten mener, at der er alt for stor fokus på de tilfredse. Tilfredshed er en forudsætning for arbejdsglæde, men tilfredse medarbejdere er ikke altid glade. Forskningen viser, at tilfredse medarbejdere ikke nødvendigvis laver et bedre stykke arbejde, har lavere sygefravær eller bliver længere tid i jobbet. Det gør glade medarbejdere derimod.
Når du får en pause og har givet din kollega en ordentlig krammer, kan du gå ind på Bagsiden af Uglen. Her finder du direkte links til tre blogindlæg fra arbejdsglæde.nu under overskrifterne ’Er du glad på jobbet – eller er du bare tilfreds?’, ’Kaffepausen forlænger livet’ og ’Rør dig!’.
Vi har prøvet noget helt nyt på dette års konference om arbejdsglæde – vi har solgt billetterne efter princippet – betal hvad du kan (og ja, vi ved godt det lyder lidt underligt). Der er mange arbejdspladser derude, som har brug for arbejdsglæde, men som ikke har råd til at sende deres ansatte på dyre konferencer. Derfor har vi lavet det som et forsøg, at I selv sætter prisen alt efter hvad jeres virksomhed har råd til at betale.
