Et fantastisk brev fra USAs vicepræsident

biden

Det her er et memo som den amerikanske vicepræsident Joe Biden sendte til sine medarbejdere i 2014 og det er intet mindre end FANTASTISK.

Her er den fulde tekst:

“Til mit vidunderlige personale,

Jeg vil gerne bruge et øjeblik på at gøre noget helt klart for alle. Jeg forventer ikke, og ønsker heller ikke, at nogen af jer går glip af eller ofrer vigtige forpligtelser i familien til fordel for arbejdet.

Familieforpligtelser inkluderer, men er ikke begrænset til, fødselsdage, bryllupsdage, bryllupper, religiøse ceremonier som første nadver eller bar mitzvah, translokationer og hårde tider som sygdom eller dødsfald i familien.

Det er meget vigtigt for mig. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at hvis jeg opdager at du arbejder sammen med mig, mens du går glip af vigtige familiepligter, vil det skuffe mig meget. Det har været en uskreven regel siden mine dage i senatet.

Tak for alt det hårde arbejde.

Sincerely,

Joe.”

Der er især 3 grunde til, at vi er VILDE med det brev:

  1. Han viser sit personale, at det er OK (endda forventet) at de prioriterer vigtige ting i familien over arbejdet.
  2. Han starter brevet med “Til mit vidunderlige personale.” Her er tydeligvis en leder, som værdsætter og holder af sin stab.
  3. Når en leder påskønner sine folk og giver dem tid til familien bliver de gladere – og glade medarbejdere er mere produktive. Han er også med til at bekæmpe den stigende overarbejdskultur man ser mange steder, især i USA.

Og når man tænker på de tab Joe Biden har lidt i sin egen familie, bliver brevet endnu mere fantastisk. han mistede sin kone og datter i et biluheld for mange år siden og hans ældste søn døde af kræft sidste år.

Relaterede artikler

Skrevet af alexander

Alexander stiftede Arbejdsglæde nu i 2003 og er en af verdens førende eksperter i emnet. Han har skrevet 5 bøger om arbejdsglæde og holdt hundredevis af foredrag i næsten 50 lande.

Skriv en kommentar