Mandagstip: Find meningen med dit arbejde

Mandagstip

Vi får arbejdsglæde ikke bare når vi er dygtige til arbejdet, men især når vi skaber meningsfulde resultater; altså når vores arbejde hjælper nogen som har brug for det. Ved du hvorfor du laver det du laver og hvorfor der er brug for din arbejdsindsats? Giver dit arbejde mening for dig?

Det kan dette mandagstip hjælpe dig med at blive klogere på, så din mission denne uge er at spørge dig selv om dette: “Hvem har jeg gjort en positiv forskel for i dag?”

Inden du tager hjem i dag, skal du bruge nogle minutter på at skrive en liste på 5 ting du har gjort for andre eller måder du har bidraget på. 5 måder du igennem dit arbejde har:

  • Hjulpet andre i dag
  • Gjort en forskel for nogen
  • Gjort andres liv lettere eller bedre

Det kan være store ting og det kan være små ting; det kan være at hjælpe dine kolleger, kunder, klienter, forretningsforbindelser, leverandører eller andre.

Der er 3 årsager til at det er vigtigt at stoppe op af og til for at blive mindet om hvem du hjælper:

1

 Når du hjælper nogen, giver du dem arbejdsglæde

2

 Det føles godt at vide at du gør en forskel

3

 Det hjælper dig til at finde mening i dit job. Arbejde i dag er mere end at fuldføre dine opgaver – det handler også om at hjælpe andre og bidrage til mere end din egen trivsel

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores mandagstips her eller køb bogen 52 Glade Mandage i Arbejdsglædeshoppen.

Skrevet af Patricia

Patricia spreder arbejdsglæde 'backstage' og holder styr på de administrative opgaver i Arbejdsglæde nu.

Skriv en kommentar