Archive for February, 2011

De første 100 billetter er solgt

Skrevet af , Feb 23 2011 | Arbejdsglæde Live!

Arbejdsglæde Live! 2011


Billetsalget til vores Arbejdsglæde Live! 2011 konference har kun været åbent i 3 uger og vi har allerede solgt de første 100 billetter. Woohoo!! Vi har plads til 350 deltagere, så hvis du overvejer at deltage, skal du nok snart til at rykke.

Billetsalget går især stærkt fordi mange virksomheder køber 10-12 billetter og sender en hel flok afsted på konferencen. Det kan også rigtig godt betale sig – en billet koster 1.900 kr ex. moms, men hvis du køber 3 eller flere er de nede på 1.500 kr/stk.

Læs mere om konferencen og køb billetterne her.

ingen kommentarer (endnu)

Morgenkaffe med smil

Skrevet af , Feb 21 2011 | Arbejdsglæde

Jeg tager Metroen på arbejde – det er jo aaaalt for koldt til at cykle :o)
Her til morgen var det en tur med bonus. Jeg mødte nemlig Aleksander fra Nescafé, det spurgte om jeg ville have en gratis kop kaffe.

Aleksander var rigtig glad, og vil fik en kort snak om at sprede arbejdsglæde og om folks reaktioner. Han sagde:

I sidste uge var vi i Magasin, og der var folk virkeligt glade for at se os. Her i Metroen er der også mange der bliver glade, men vi kan også mærke, at der er mange der har lidt travlt.

Mødet mindede mig om at slappe af og tage det roligt på vej til arbejde. Metroen kører jo i fast tempo (præcist som S-toget, bussen og køen på motorvejen) så det nytter jo ikke noget at stresse over det. Vi når det nok alt sammen. Alligevel når mange at stresse op allerede inden de kommer på arbejdet.

Hvis du ofte stresser på turen til arbejdet, så prøv i morgen at tage det med ro. Prøv hvad det betyder hvis du ankommer bevidst glad og afslappet på jobbet, klar til at klare dagens udfordringer.

Tak for kaffe, og fordi I valgte en sjov og konstruktiv vinkel på markedsføringen. Det virker – nu er det også nævnt her ;o)

ingen kommentarer (endnu)

Succes

Skrevet af , Feb 21 2011 | Happy Hour fra 8 til 16

Har lige hørt fra JyllandsPostens Forlag som udgiver vores første bog, Happy Hour fra 8 til 16. De skriver:

7.864 bøger solgt.

Ikke så lang tid til du kan skrive 8.000 på din hjemmeside.

Woohoo!!

ingen kommentarer (endnu)

Arbejdsglæde fanget på video :o)

Skrevet af , Feb 16 2011 | Arbejdsglæde, Øvelser

Jeg er blevet fanget på bånd – caught in the act :-)

2011 startede med et brag, og jeg holdt foredrag om arbejdsglæde to gange i uge 1. Det ene var i en fyldt sal i Århus, hos IT Forum Midtjylland. Arrangøren havde en kameramand på pletten, og han forevigede indlægget. Jeg ville bare ønske jeg havde fået rettet på frisuren først ;o)

Du kan se et kort sammendrag YouTube, hvor et par at de centrale pointer om arbejdsglæde præsenteres på samme tid som det tager at blødkoge et æg. Du kan blandt andet se deltagerne øve den svære kunst at rose hinanden – en gammel kending og favorit-øvelse der både sikrer at deltagerne er involveret og lærer noget brugbart til dagligdagen.

Efter foredraget blev jeg interviewet om arbejdsglæde, og dette klip får du lidt ord om hvorfor arbejdsglæde er vigtigt, og så er der nogle konkrete fifs lige til at bruge med det samme. Der er også fifs for chefer – andre må stoppe klippet når I når dertil ;o)

Tak til IT Forum for at producere og dele klippene.

Hvis et foredrag også kunne være noget for din organisation, så kan du læse mere om vores populære foredrag om arbejdsglæde og lure lidt baggrund om mig og mine glade kolleger, og så er du meget velkommen til at kontakte os for en snak om jeres situation og behov.

Ha’ en rigtig glad dag!

ingen kommentarer (endnu)

Arbejdsglæde på byggepladsen giver succes

Skrevet af , Feb 15 2011 | Arbejdsglæde

Ingeniøren fortæller om et eksperiment på to danske byggepladser, hvor de gjorde ekstra meget ud af, at involvere medarbejderne. Og det gav bonus på bundlinien:

Gudenåcentret blev afleveret to måneder før kontraktens afleveringsdato med et slutresultatet, der er anslået til at ligge fem-ti procent over det budgetterede og med nul mangler. Også Guldregnen-projektet blev afleveret til tiden med et slutresultat, der lå en-tre procent over det estimerede og nul mangler.

Hertil kommer, at sygefraværet var nede på henholdsvis 0,79 pct.og 0,8 pct. – temmelig langt fra de 4,3 procent, der gælder for byggebranchen generelt, og de 3,2 pct., som Hoffmann normalt opererer med.

Hvad har de konkret gjort? Det er ikke lige frem rocket science:

Kimen til det gode arbejdsmiljø bliver sået i begyndelsen af hvert byggeprojekt, hvor der bliver holdt en workshop om arbejdsmiljø. Her fortæller Hoffmann om sine krav til et godt arbejdsmiljø, f.eks. at man taler pænt til hinanden, rydder op og tager hensyn. Og så bliver håndværkerne også selv bedt om at spille ind med deres ønsker og krav.

Og senere bliver medarbejderne inddraget i projektet:

»Vi har valgt at involvere alle, i stedet for at der kun er to-tre stykker, som hører, hvad der bliver sagt, for mange gange kan mester have en tendens til ikke at få formidlet tingene ud på pladsen.«

I dag er de traditionelle møder derfor erstattet af to ugentlige runderinger på byggepladsen, hvor to-tre håndværkere krydser fejl, mangler og obs-punkter af på et skema og tager fotos. De bliver så fulgt op af et ugentligt frokostmøde for alle håndværkere, hvor de får en generel orientering om de to gennemgange:

»Alle er med, får samme information og kan tale med om, hvad vi kan gøre bedre. Vi sørger også for at nævne de positive ting, f.eks. hvis nogen har lavet en ekstraordinær afskærmning, eller kablerne er rigtigt hængt op,« fortæller Palle Priska.

Genialt! Læs hele artiklen her.

Din mening

Hvad tænker du? Bliver du involveret i processerne på din arbejdsplads? Hvad betyder det for dig, når du bliver hørt – eller når du ikke bliver det? Skriv en kommentar her, vi vil gerne høre din mening.

ingen kommentarer (endnu)

Se Alfred Josefsens indlæg på Arbejdsglæde Live! 2010

Skrevet af , Feb 15 2011 | Arbejdsglæde, Arbejdsglæde Live!

Op gennem 1990′erne var Irma i dyb krise og lukningen truede. Redningen kom i 1999, da Alfred Josefsen blev direktør og satte arbejdsglæden i højsædet.

Med mottoet “It’s all about people” Resultaterne har været fantastiske og Irma har aldrig haft det bedre. På vores Arbejdsglæde Live! konference i 2010 fortalte Alfred om processen og om hvordan han har skabt arbejdsglæde og succes i Irma.

Se flere videoer fra Arbejdsglæde Live! konferencerne her.

Arbejdsglæde Live! 2011 Konference

Vi holder konference igen den 26. maj 2011, hvor du bl.a. kan opleve Thyra Frank, Peter Mikkelsen, Steve Shapiro og Ole Stephensen. Læs mere og køb billetter her.

ingen kommentarer (endnu)

Dagens grin

Skrevet af , Feb 11 2011 | smil

Kender du den der fornemmelse af, at du er den eneste på kontoret, der har noget energi mens alle andre er dødtrætte?

Føles det lidt sådan her:

3 kommentarer

Dagens grin

Skrevet af , Feb 04 2011 | Arbejdsglæde, smil

Får den stakkels japanske turist nogensinde sin is? Se videoen og find ud af det:

Men is-sælgeren ser da ud til at ha’ arbejdsglæde :o)

1 kommentar