Archive for January, 2011

Nye gratis gå-hjem-foredrag

Skrevet af , Jan 19 2011 | Arbejdsglæde

Vi har lige lagt en ny stribe gratis gå-hjem-foredrag i kalenderen for foråret. Du kan se hele striben og tilmelde dig her:

Onsdag den 26. januar 2011 kl. 15:30 – 17:00 i København: Arbejdsglædepoker.
Læs mere og tilmeld dig her.

Torsdag den 3. februar 2011 kl. 15:30 – 17:00 i Århus: Arbejdsglædepoker.
Læs mere og tilmeld dig her.

Onsdag den 23. februar 2011 kl. 15:30 – 17:00 i København: Happy Projects.
Læs mere og tilmeld dig her.

Tirsdag den 22. marts 2011 kl. 15:30 – 17:00 i Kolding: Arbejdsglæde.
Læs mere og tilmeld dig her.

Tirsdag den 29. marts 2011 kl. 15:30 – 17:00 i København: Meget bedre møder.
Læs mere og tilmeld dig her.

Tirsdag den 12. april 2011 kl. 15:30 – 17:00 i København: Arbejdsglæde.
Læs mere og tilmeld dig her.

Ses vi? Hvis du gerne vil med, må du hellere tilmelde dig hurtiogt – billetterne plejer at ryge hurtigt. Og husk – det er graaaaaaaaaaaaaatis :o)

ingen kommentarer (endnu)

Skab delt værdi

Skrevet af , Jan 17 2011 | Arbejdsglæde

Harvard-professoren Michael Porter er lige kommet ud med en ny spændende artikel i Harvard Business Review, hvor han prikker hul i myten om, at en virksomheds eneste fokus skal være på at tjene så mange penge som muligt til sig selv, uden tanke på f. eks. miljøet, medarbejderene eller lokalsamfundet.

Porter skriver:

Companies… remain trapped in an outdated approach to value creation that has emerged over the past few decades. They continue to view value creation narrowly, optimizing short-term financial performance in a bubble while missing the most important customer needs and ignoring the broader influences that determine their longer-term success.

Companies must take the lead in bringing business and society back together. The recognition is there among sophisticated business and thought leaders, and promising elements of a new model are emerging. Yet we still lack an overall framework for guiding these efforts, and most companies remain stuck in a “social responsibility” mind-set in which societal issues are at the periphery, not the core.

The solution lies in the principle of shared value, which involves creating economic value in a way that also creates value for society by addressing its needs and challenges.

Læs hele artiklen her eller se et 15 minutter langt interview med Porter her, hvor han forklarer de grundlæggende tanker.

Vi er helt enige – og vi vil gerne tilføje, at arbejdsglæde selvfølgelig er en uløselig del af det projekt. Dels giver det mere arbejdsglæde at være i en arbejdsplads der har en samlet positiv effekt i verden og dels er glade medarbejdere bedre til at se og realisere mulighederne for at gøre en positiv forskel.

ingen kommentarer (endnu)

Mandagstip: Slå et slag for arbejdsglæden

Skrevet af , Jan 17 2011 | Arbejdsglæde, Mandagstips

Årets julegave 2010 fra Projekt Arbejdsglæde var en spilleplakat, med 12 ting du kan gøre for arbejdsglæden.

Mange af vores kunder har givet os rigtig positiv feed back på julegaven. Spilleplakaten kom hurtigt op at hænge et synligt sted i diverse afdelinger eller i kantinen – og de fortæller alle at den er flittigt i brug.

Spillet er ret enkelt og kan spilles af minimum 1 deltager – så der er ingen undskyldning ;-)

Kommer du forbi plakaten, kan du selv slå med terningen og det nummer terningen viser, er din opgave for i dag. Slår du f.eks. “4″ – skal du spørge en kollega om han/hun har brug for din hjælp i dag. Slår du “8″ skal du gå en tur med kaffekanden, og høre om dine kollegaer vil have fyldt op. Alle opgaver er tænkt som en hjælp til hvordan du kan lave positive (uventede) overraskelser for dine kollegaer. Og hjerneforskning viser at vi bliver glade når der sker noget rart, men når det sker uden vi forventer det bliver vi endnu mere glade!!

På utallige opfordringer (hvilken kliché, men ikke desto mindre sandt) har vi nu spilleplakaten til salg på vores hjemmeside. Sammen med plakaten følger en 12-sidet terning i en pose, lige til at hænge op med en tegnestift eller magnet.

Du kan bestille ved at sende Patricia en mail, og du kan læse mere om spilleplakaten lige her.

Rigtig god fornøjelse og god arbejdsglæde!

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.
Se alle vores mandagstips her.

ingen kommentarer (endnu)

Arbejdsglæde – for jobsøgende

Skrevet af , Jan 13 2011 | Arbejdsglæde

Arbejdsglæde er ikke en luksus, det en nødvendighed. At arbejde uden arbejdsglæde er ikke en mindre gene – det er en stort problem, som dræner dig for energi og forringer din livskvalitet. Det har du hørt os sige før :o)

Men hvad med den situation, hvor du ikke har noget arbejde? Forudsætter arbejdsglæde et arbejde, eller er det mon den anden vej rundt: Er arbejdsglæde mon forudsætningen for at få et arbejde?

Powerjobsøgerne er en sammenslutning af jobsøgende der har organiseret sig som en virksomhed omkring det at søge job til sig selv og hinanden. De holder til i sponserede lokaler, og er i sagens natur afhængig af goodwill og sponsorater for at holde ”virksomheden” kørende. Ved at ”arbejde” i Powerjobsøgerne holder de jobsøgende dampen oppe hos hinanden, og undgår at falde i et hul når det trækker ud af få et job.

Dét initiativ ville jeg gerne støtte, og i mandags holdt jeg HappyProjects foredrag hos Powerjobsøgerne, sammen med min konsulentmakker Lasse Sørensen (fra PlanA). Cirka 30 jobsøgende var mødt frem for at få nyttige redskaber med hjem.

Konkrete værktøjer

Lasse og jeg var opsat på både at give dem et kompetenceløft de kunne bruge i deres fremtidige jobs, samtidigt med at de fik noget der kunne bruges allerede nu, i deres job med at søge nyt arbejde. På programmet var således StandUp Møder, styring på væg via plancher (giver øjeblikkeligt overblik, modsat digitale projektplaner som kun projektlederen har adgang til), et redskab til at lære hinanden bedre at kende, et evalueringsværktøj samt en bunke af de bedste tips til at sikre arbejdsglæde i dagligdagen.

Mennesker med arbejdsglæde er dokumenteret mere effektive, kreative, sælgende, optimistiske og hjælpsomme – alt sammen faktorer der har positiv indflydelse på chancerne for at få et arbejde. Derfor skal jobsøgende også have arbejdsglæde, samtidigt med at de har stort gavn af at bruge strukturerede værktøjer til at styrke deres proces. Det var hvad vi lagde os i selen for at give dem.

Her er et uddrag af deltagernes kommentarer efter kurset:

Super godt og motiverende :-)

God energi og gode budskaber.

Et rigtigt godt kursus!

Nemlig :o)

Ikke dårligt, især i betragtning af at vi leverede den lette udgave i form af halvanden times inspiration og øvelser, trukket ud af tre dages materiale. En deltager sagde da også, at jeg “…synes egentligt det var lidt for kort. Synd, for det var meget spændende”.

Hvis du tænker, at Happy Projects kunne være noget for din arbejdsplads, så kan du læse mere om kurset her.

HappyProjects er udviklet i samarbejde mellem Projekt Arbejdsglæde og PlanA. Kernen i HappyProjects er et tre-dages kursus for projektledere og -deltagere, og emnet kan også præsenteres som et kortere foredrag med både inspiration og konkrete værktøjer, som hos Powerjobsøgerne.

ingen kommentarer (endnu)

Har du set vores referencer? Hold da helt op!

Skrevet af , Jan 13 2011 | Arbejdsglæde

Vi har lige opdateret vores referencevæg, så den også indeholder kunder vi har haft indenfor det sidste års tid. Prøv lige at se her:


(Klik på billedet for at se det i fuld størrelse)


Vi er sindssygt stolte af, at vi har så mange førende danske og globale arbejdspladser på kundelisten. Blandt vores kunder er der for eksempel:

  • 14 ministerier og styrelser
  • 15 medicinalfirmaer
  • 17 IT- eller teleselskaber
  • 20 banker og forsikringsselskaber
  • 37 kommuner

ingen kommentarer (endnu)

“Arbejdsglæde på 6 uger” bogen går guld

Skrevet af , Jan 11 2011 | Arbejdsglæde

Vores nyeste bog Arbejdsglæde på 6 uger har været noget af et hit og nu er første oplag simpelthen udsolgt – det er altså 3.000 solgte bøger på kun et år. WOO-HOOOO :o)

Det ville forlaget gerne fejre med os, så de kom forbi vores kontor lige før jul med en “guldbog”. Du ved, lige som når en plade sælger helt vildt godt og bandet får en guldplade.

Her ser du de stolte forfattere (mig og Jon) vores guldbog:

2. oplag går i trykken på mandag og nu glæder vi os bare til platinbogen når det også er udsolgt.

Læs mere om bogen her og køb den her – den koster kun 99 kr.

Her er flere billeder fra overrækkelsen:

ingen kommentarer (endnu)

Er der arbejdsglæde i musicalen Mamma Mia?

Skrevet af , Jan 10 2011 | Arbejdsglæde

Se Alexanders Interview med Jesper Paasch der spiller med i succes-musicalen Mamma Mia i Tivoli.

Her kan du høre mere om:

  • Hvordan man holder energien oppe til 8 forestillinger om ugen.
  • Hvordan aktørerne skaber arbejdsglæde bag scenen.
  • Hvordan skuespillerne bliver sprøjtemalet. Ja – sprøjtemalet!

ingen kommentarer (endnu)

Er du glad på jobbet – eller er du bare tilfreds?

Skrevet af , Jan 10 2011 | Arbejdsglæde

Danske arbejdspladser bruger enorme ressourcer på at måle og fremme medarbejdertilfredshed i den tro, at tilfredse medarbejdere er mere effektive, mere loyale og mindre syge. Den tese holder bare ikke – forskningen viser, at tilfredse medarbejdere ikke nødvendigvis laver et bedre stykke arbejde, har lavere sygefravær eller bliver længere tid i jobbet.

Og masser af medarbejdere stiller sig tilfredse med at være… tilfredse. De er ikke specielt glade for jobbet, men har omvendt heller ikke noget at klage over.

Derfor skal vi sætte jobtilfredsheden i bagsædet og i stedet fokusere på at skabe arbejdsglæde. De to emner er relaterede, men meget forskellige. Forskellen er enkel: Jobtilfredshed handler om, hvad vi tænker om arbejdet. Når vi samlet set betragter alle omstændighederne ved jobbet – løn, jobindhold, transporttid, titel, arbejdsvilkår, pensionsordning, frynsegoder, osv. – er vi så tilfredse med det vi har? Det er en intellektuel øvelse, og tilfredshed er primært baseret på en sammenligning med andre – ikke på absolutte tal. Får jeg mere eller mindre end mine kolleger? Har jeg bedre vilkår end medarbejderne hos konkurrenten?

Arbejdsglæde derimod handler om hvad du føler på arbejdet – netop nu. Går du rundt lige nu og føler dig glad, stolt, anerkendt og motiveret? Eller føler du dig stresset, nervøs, skuffet og frustreret? Når du vågner mandag morgen og har endnu en ny arbejdsuge foran dig – hvilken følelse har du så i maven?

Vi er ikke vant til at snakke følelser på jobbet, men undersøgelser viser at det netop er følelsen af glæde (eller det psykologer kalder positiv affekt), der skaber bedre performance. Undersøgelser fra psykologi, sociologi og neurologi viser, at når du og dine kolleger har en god dag, er I mere produktive, kreative, energiske og motiverede. Glade ansatte er også bedre til at samarbejde, sælger mere og giver langt bedre service til kunderne. Den glade medarbejder er simpelthen drømmemedarbejderen. Og husk: Den samme effekt kommer ikke af jobtilfredshed.

Masser af danske medarbejdere er tilfredse, men ikke glade. Du kender dem godt. Det er de kolleger som allerede har fået alt hvad de kan pege på – de har en fornuftig løn, bonus og pension. Virksomheden har lige brugt en formue på massageordning og hæve/sænke skriveborde. De scorer fornuftigt i den årlige APV/tilfredshedsmåling – måske 4,3 ud af 5. De passer deres arbejde og gør det OK, men der kommer ingen nye ideer fra dem, de viser ikke meget begejstring og de går sjældent den ekstra mil frivilligt for kunderne, kollegerne eller arbejdspladsen.

Tilfredshedsfaktorerne skal selvfølgelig være i orden. Du skal have den løn du er værd. Hvis du fortjener en forfremmelse eller en bonus, skal du have den. Men jobtilfredshed i sig selv giver ikke positive resultater for dig og for arbejdspladsen – den er kun det fundament som arbejdsglæden skal bygges på. Og når først det basale er i orden, kan du ikke skabe mere arbejdsglæde, ved at skabe mere tilfredshed.

Når medarbejdere, virksomheder og ledere alligevel fokuserer så meget på tilfredshed, skyldes det primært tre ting. For det første er det, hvad alle de andre gør – og vanens magt er stor. For det andet er tilfredshed let at måle. Følelser på jobbet kan også måles, men det kræver mere end bare et årligt spørgeskema. Og for det tredje er det let og uforpligtende at arbejde med tilfredshed – det kræver blot, at man som virksomhed hiver den store tegnebog frem og betaler for bonus/frugt/kaffe/massage/etc.

Arbejdsglæde derimod kræver mere af os. Vi skal turde tage følelserne alvorligt og sætte dem på dagsordenen på jobbet. Det kræver at virksomheden engagerer sig ægte og oprigtigt i sine medarbejdere. Det kræver en dyb forståelse af medarbejdernes ønsker og drømme. Det kræver at lederne er villige til at tage dialogen med de ansatte om deres glæder og sorger på jobbet.

Så vi skal ikke længere være tilfredse med at være tilfredse. Vi skal skabe arbejdspladser, hvor vi kan være glade. Hvor vi kan stå op de fleste morgener og glæde os til dagen. Hvor vi kan udfolde vores fulde potentiale og gøre en positive forskel sammen med gode kolleger.

Det er ikke let! Ironisk nok kan en indsats for arbejdsglæden være væsentligt billigere end mange tilfredsheds-initiativer, men det kræver til gengæld meget mere af ledere og medarbejdere som mennesker. Men lad mig slå det fast med syvtommersøm: Hvis I fortsætter med kun at måle og skabe jobtilfredshed, så er det skønne spildte kræfter (og penge). Mere arbejdsglæde derimod, er vejen til et bedre arbejdsliv for dig og kollegerne og bedre resultater for arbejdspladsen.

Relaterede artikler

Din mening

Hvad tænker du? Vil du helst være tilfreds med dit job eller vil du være glad? Hvad er du lige nu? Skriv en kommentar, vi vil rigtig gerne høre din mening!

4 kommentarer

Vestjysk arbejdsglæde

Skrevet af , Jan 10 2011 | Arbejdsglæde, I medierne

Det nyeste nummer af Erhvervsmagasinet Vækstjylland er lige udkommet med et stort tema om arbejdsglæde – blandt andet med et interview med mig:

Woohoo :o)

Der er også interviews med en række medarbejdere, ledere og virksomheder om vigtigheden af arbejdsglæde og det virker som om arbejdsglæden har fået solidt tag i det vestjyske. Sådan!

ingen kommentarer (endnu)

Mandagstip: Hvem hjælper du?

Skrevet af , Jan 10 2011 | Mandagstips

Din mission denne mandag er at spørge dig selv om dette: “Hvem du har hjulpet i dag?”

Inden du tager hjem i dag, skal du bruge nogle minutter på at skrive en liste på fem ting du har gjort eller måder du har bidraget på. Fem måder du har:

  • Hjulpet andre i dag
  • Gjort andres liv lettere
  • Givet andre arbejdsglæde

Det kan være store ting, og det kan være små ting, det kan være at hjælpe dine kollegaer, kunder, forretningsforbindelser, leverandører aller andre.

Der er tre årsager til at det er vigtigt at stoppe op af og til for at blive mindet om hvem du hjælper:

  1. Når du hjælper nogen, giver du dem (arbejds)glæde
  2. Det føles godt at vide at du gør en forskel
  3. Det hjælper dig til at finde mening i dit job. Arbejde i dag er mere end at fuldføre dine opgaver – det handler også om at hjælpe andre og og bidrage til mere end din egen trivsel.

Prøv denne øvelse i dag og skriv en kommentar om hvordan det var. Hvis du kunne lide det, kan du sagtens gentage øvelsen hver dag denne uge, og få et mere detaljeret billede af hvor og hvem du hjælper. God fornøjelse.

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.
Se alle vores mandagstips her.

1 kommentar

« Prev - Next »