Archive for October, 2010

Ledere påvirker medarbejderes arbejdsglæde

Skrevet af , Oct 29 2010 | Arbejdsglæde, Ledelse

Vi her i Projekt Arbejdsglæde, har i mange år skrevet og talt om hvor vigtigt der er at lederne går forrest og er et godt eksempel hvis der skal være arbejdsglæde på arbejdspladsen. Deres adfærd og humør påvirker nemlig medarbejdernes arbejdsglæde. Selvfølgelig kan de ikke tvinge nogen til at være glade, det er den enkeltes eget ansvar. Men når det nu er sagt kan lederen smitte medarbejderne og vise at det – ikke kun er legalt – men at det er mere reglen end undtagelsen at gå rundt og være lidt glad i låget.

Nu skriver Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: “Ledernes adfærd og ledelsesstil samt deres forhold til medarbejderne påvirker medarbejdernes stressniveau og trivsel. Det viser et reviewstudie af 49 videnskabelige artikler fra periode 1980-2009.”

De uddyber det med 2 faktorer der påvirker medarbejderne.

Medarbejdernes stress og trivsel bliver påvirket af:

  • lederens adfærd – herunder forholdet til lederen
  • lederens ledelsesstil, dvs. om der er tale om fx transformationsledelse, som overvejende giver positive medarbejderreaktioner eller laissez-faire ledelse, som opfattes negativt af medarbejderne“.

Juhuuuu… forholdet til lederen er nemlig super vigtig hvis vi skal have arbejdsglæde. Faktisk viser indtil flere undersøgelser, bl.a. en fra Gallup, at den vigtigste årsag til at en medarbejder bliver i sit job, er relationen til den nærmeste leder – men også den væsentligste grund til medarbejdere siger op. Så kære ledere derude, kom ud af skabet – spring ud som glad – og smit dine medarbejdere med arbejdsglæde.

Og tak til Det Nationale Forskningscenter for at vise at stadig flere studier bekræfter dette.

1 kommentar

Dagens grin

Skrevet af , Oct 28 2010 | Arbejdsglæde, smil

Man behøver ikke kunne forstå et ord af denne video, for at kunne se det sjove:

Det er en Schweizisk politiker, der prøver at læse sig igennem et meget kringlet lovforslag – og godt selv kan se komikken ;o)

2 kommentarer

Hvem vil du gerne opleve som taler på Arbejdsglæde Live! 2011 konferencen?

Skrevet af , Oct 28 2010 | Arbejdsglæde, Arbejdsglæde Live!

Arbejdsglæde Live! 2011 konference

Vi er godt i gang med at forberede 2011-udgaven af Arbejdsglæde Live!, vores årlige konference om arbejdsglæde. Sidste gang (20. maj i år) kunne 350 ledere, HR-folk og andre arbejdsglæde-fans opleve Lars Kolind, Alfred Josefsen, rockstjernen Noam Halby, Zappos’ Cruise Ship Captain Jamie Naughton, konferencier Jens Gaardbo og mange andre. (Find slides, videoer, billeder og andet materiale fra Arbejdsglæde Live! 2010 konferencen her)

Næste år ligger konferencen den 26. maj i København og vi har allerede lavet aftale med de her fantastiske talere:

  • Cathy Busani, adm. dir. i det engelske firma Happy.
  • Peter Mikkelsen, tidligere verdens bedste fodbolddommer, nu personalechef i Fona.
  • Steve Shapiro, forfatter til bl.a. Goal-Free Living og Personality Poker.
  • Mogens Nørgaard, adm. dir. i IT-firmaet Miracle.
  • Thyra Frank, den landskendte leder af plejehjemmet Lotte.

Vi har stadig plads til 4-5 talere mere på programmet – så hvem vil DU rigtig gerne opleve på dagen? Eller er der et tema, du rigtig gerne vil have taget op?

Skriv dine forslag til talere eller emner i en kommentar herunder – vi glæder os til at høre din mening!

14 kommentarer

Endnu en glad kunde :o)

Skrevet af , Oct 28 2010 | Glade kunder, Glade virksomheder

Her i september lavede vi to workshops for Solar, Danmarks største el-grossist. Deres Københavnerafdeling trængte til lidt mere energi og arbejdsglæde, og det har de nu fået, godt drevet af de to afdelingsledere Carsten og Karsten.

Vi spurgte dem, hvad de havde fået ud af workshoppen og her er hvad de svarede:

Så her har vi vist endnu en glad kunde :o) Se nogle af vores andre referencer her.

ingen kommentarer (endnu)

Mandagstip: Beslut dig for at være glad :o)

Skrevet af , Oct 25 2010 | Arbejdsglæde, Mandagstips, Øvelser

Start ugen positivt – beslut dig for at være glad :o)

Det lyder da umiddelbart ret nemt ik’? Og så er det drøn effektivt! Det er godt for dig selv som menneske, godt for dine omgivelser og så er det tilmed godt for arbejdsglæden.

Hvad kan du gøre for at starte denne uge som glad?  Du har allerede besluttet dig for at være glad og det er det vigtigste første skridt. Så nu du er i gang, kan du lige så godt sprede lidt arbejdsglæde på arbejdspladsen. Og rent faktisk er det den bedste glæde at gøre andre glade.

SÅ det er vel det man kan kalde en win-win situation ;oD


Der er mange måder at sprede arbejdsglæde på. Her nogle simple eksempler:

1. Start med et hjerteligt godmorgen til dine kolleger

2. Giv i løbet af dagen en kollega ros

3. Overrask en kollega positivt

4. Hjælp en kollega

5. Sørg for at have det sjovt

Forskning viser at positive mennesker bl.a. har højere livskvalitet, lever længere, er bedre til deres arbejde og har et bedre socialt liv.

Så der er da bare at springe ud som glad – du vil ikke fortryde det.

Hav en fantastisk glad uge :o)

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.

Se alle vores mandagstips her.

2 kommentarer

Dagens grin

Skrevet af , Oct 22 2010 | smil

Ethvert firma kunne have glæde af en…. dansende taco?

Vi ønsker dig en glad weekend! =o)

ingen kommentarer (endnu)

Arbejdsglæde på posthuset

Skrevet af , Oct 21 2010 | Arbejdsglæde, Glade virksomheder

Der findes mange skrøner om hvor de mindst glade mennesker er ansat. Så her en lille historie fra det virkelige liv.

Jeg var på posthuset for nyligt, sammen med en masse andre mennesker, der havde haft samme tanke som mig. De fleste af os ville egentlig bare gerne videre derfra, så stemningen blandt de ventende var ikke den mest optimistiske.

Det lod dog ikke til anfægte personalet på posthuset. Især en af gutterne bag skranken fangede min opmærksomhed, med hans glade bemærkninger til kunderne:

Og hvad kan jeg så gøre for dig i dag?
Nå, for søren, det var ellers en ordentlig regning du skal betale i dag.
Den ser spændendende ud, den pakke.

Jeg havde heldigvis nogle af vores takkekort på mig, så jeg gav ham et med et: “Du skal altså have sådan ét!”. Han kiggede på kortet, lyste op i et stort smil og svarede: “Sådan ét har du givet mig før! Fedt – jeg samler på dem!”

Jeg ved ikke med dig, men mit posthus har nogle vældig glade ansatte =o)

2 kommentarer

Mandagstip: Sig undskyld

Skrevet af , Oct 18 2010 | Arbejdsglæde, Mandagstips

Har du udestående en undskyldning, som du har udskudt alt for længe? Så er det er tid til at give den denne mandag.

Evnen til at kunne sige undskyld på arbejde er en meget vigtig evne at kunne. En ægte, rettidig undskyldning, er en god måde at løse potentielle konflikter på, lære nyt og komme videre fra vanskelige situationer.

Så hvis du for nyligt har lavet en fejl, har irriteret nogen, eller måske talt med for store bogstaver, eller andet i samme stil: tag chancen og giv en undskyldning.

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.

Se alle vores mandagstips her.

ingen kommentarer (endnu)

Humor i Skanderborg

Skrevet af , Oct 14 2010 | Arbejdsglæde

En god ven af os som arbejder i et internetfirma, sendte os en mail forleden med uddrag fra udbudsmaterialet til et IT-projekt som Skanderborg Kommune skal gennemføre. Han skrev:

Den her må I lige nyde! Vores teknikere var nær faldet ned af stolen, da de modtog udbudsmateriale fra det offentlige.

Fra udbuddet:
1.2. Givne rammer

Til orientering ligger følgende fast:

  • Skanderborg Kommune anvender Dynamicweb som CMS, se nærmere specifikationer i Bilag 1.
  • Leverandøren skal komme med forslag til migrering af indhold fra den nuværende www.skanderborg.dk
  • Den nye hjemmeside skal kunne indlæses, inden front-end-brugeren har sagt ”540-liters-atlas kummefryser”.

Genialt :o)

ingen kommentarer (endnu)

Jeg skal tale på TEDx Copenhagen! Woohoo!!

Skrevet af , Oct 13 2010 | Arbejdsglæde

TED-konferencerne er de mest spændende events, der afholdes noget sted i verden for tiden. De er inspirerende, spændende og levende, men der især tre ting der gør TED-konferencerne anderledes end alle de andre konferencer derude:

  • Talerne. TED tiltrækker præsidenter, nobelprisvindere, store kunstnere og spændende mennesker, som Isabel Allende, Richard Branson, Bill Clinton, Annie Lennox og mange andre.
  • Formatet. Uanset hvem taleren er, så får de kun 18 minutter. Det får folk til at holde sig til sagen og præsentere deres pointe kort og præcist.
  • Video. Alle de bedste TED-taler kommer på nettet bagefter, så alle kan se dem helt gratis.

Hvis du aldrig har hørt om TED, så sus straks ind på ted.com og lær mere. Her er tre af mine absolutte favoritter:

TEDx er så det nyeste medlem af TED-familien. Det er lokalt planlagte events, som engagerede mennesker afholder over hele verden. Der har været TEDx Dubai, TEDx San Francisco og sågar TEDx NASA.

30. november er der TEDx Copenhagen for anden gang med temaet “The good life”. Der er mange spændende talere på dagen – blandt andet mig :o)

Jeg skal tale om (hvad ellers) arbejdsglæde. Hvad er arbejdsglæde, hvorfor er det så vigtigt og hvordan får man mere af den. Jeg skal også lige nå at plukke en høne med politikerne og økonomerne og deres enøjede fokusering på at få os alle sammen til at arbejde mere. Alle der tror, at det er flere arbejdstimer, der skaber vækst, innovation, succes og højere BNP har misforstået det fuldstændigt – men bare roligt, jeg skal nok sætte dem på plads.

Det foregår den 30. november kl. 9-17 i Pressen i Politikens hus på Rådhuspladsen. Tilmeld dig her – og du må hellere gøre det hurtigt, jeg hører at billetterne bliver revet væk.

ingen kommentarer (endnu)

Next »