Prøv lige at læse, hvad nogen skriver om vores seneste bog, Arbejdsglæde på 6 uger:

“Bogen er helt unik. Ikke alene er den skrevet af et internationalt anerkendt forfatterteam – men måden læseren inddrages på er også helt speciel. Bogen er inddelt i 6 kapitler – et for hver uge – der indeholder øvelser, som læserne skal lave i løbet af et 6 ugers forløb.”

Der er også den her:

“Når teori bliver praktisk og når praktik bliver til træning er der de bedste forudsætninger til stede, for at skabe en forandring. Med Alexander og Jons geniale bog med en 6 ugers sjov og intensiveret træningslejr i at skabe arbejdsglæde, kan du skabes en vedvarende forandring i arbejdsglæde. Det er simpelthen genialt! Godt gået!”

Og så den her:

“Vi arbejder med kvalitet, og den slags udføres kun af glade mennesker. Her er opskriften. Hvorfor læste jeg ikke den for 10 år siden? Fast pensum hos Infrateam”.

Wow – tak for de pæne ord!

Hvordan finder FCK de bedste unge fodboldtalenter og hvordan skaber de et træningsmiljø, hvor de udvikler sig bedste muligt så der kommer masser af nye, unge, “hjemmedyrkede” spillere til superligaholdet?

Det er det job Sune Smith-Nielsen har som talentchef i FCK og en del af hans svar er: Glæde!

Det skal være sjovt at spille fodbold – selvfølgelig – men det skal også være sjovt at træne på en regnvåd mandag aften. På vores Arbejdsglæde Live! konference i maj måned fortalte han, hvordan han skaber arbejdsglæde for de teenage-drenge han arbejder med og hvordan han også bruger glæde til at finde og dyrke talenterne.

Her kan du se hele Sunes indlæg (18 minutter):

Her har du dagens grin:

En ting er at hunden kan komme op på skateboardet – men at den ligefrem kan styre, det er godt nok imponerende!

Vi er lige kommet hjem fra Las Vegas, hvor vi deltog i The WorldBlu Awards for demokratiske arbejdspladser (det var fantastisk – mere om det senere).

Og mens vi alligevel var i Vegas, kunne vi jo passende besøge en af verdens gladeste arbejsdpladser igen, nemlig Zappos.com. Zappos har ikke alene rigtig meget succes (firmaet er 11 år gammelt og omsætter for 1 milliard $ om året), de er også vanvittigt glade for at gå på arbejde.

Her kan du se det interview vi lavede derovre med Hollie Delaney der er Senior HR Manager og Jamie Naughton der er Cruse Ship Captain. Hollie og Jamie forklarer mere om Zappos’ kultur, løfter sløret for nogle af de aktiviteter der giver arbejdsglæde og fortæller hvorfor det er at krav at man skal være underlig (weird) for at arbejde hos Zappos:

Se flere videoer på Arbejdsglæde TV.

Jeg talte engang med fire nyuddannede sygeplejersker som lige havde fået deres allerførste job på den samme børneafdeling på et sygehus. De startede nogenlunde samtidigt og opdagede hurtigt, at der var noget helt galt på deres afdeling. Stemningen mellem de ansatte var forfærdelig og arbejdsglæden manglede fuldstændigt. Lægerne var sure på sygeplejerskerne. Sygeplejerskerne var sure på oversygeplejersken. Ingen gad hjælpe hinanden og der var brok, rygter og bagtalelse i krogene.

Hvad gør man så som nyansat sygeplejerske? Tænker man “Det er ikke rart, men sådan er det åbenbart at være ansat i sundhedsvæsenet”? Skal man tænke “Hold da op, så har jeg ikke lyst til at være sygeplejerske”. Eller skal man sige “Det er godt nok slemt, det må ledelsen gøre noget ved”? De fire gjorde noget helt andet og meget bedre – læs hvad til sidst i denne kommentar.

Hvem har egentlig ansvaret for din arbejdsglæde? Hvis det er holdt op med at være sjovt at gå på arbejde, hvem skal så tage fat og gøre noget? Kan du læne dig tilbage, og vente på at chefen gør noget? Er det dine kolleger, der skal sørge for, at du har det godt på jobbet? Skal samfundet skride ind og sørge for bedre arbejdspladser?

Nej. Din arbejdsglæde er dit ansvar og ingen andres. Det er ikke chefens ansvar, kollegernes ansvar, virksomhedens ansvar eller samfundets ansvar. Det er dit! Der er mange ting der har indflydelse på din arbejdsglæde. Selvfølgelig påvirker dine kolleger og din chef din arbejdsglæde. Selv vejret påvirker arbejdsglæden – det er nu engang nemmere at være glad på en solskinsdag. Men ansvaret er og bliver dit. Og helt konkret er der fem punkter, hvor du skal tage ansvar.

1: Vælg at du vil have arbejdsglæde.
Du skal ville være glad på jobbet. Hvis ikke du har lyst til at have arbejdsglæde, er der ingen der kan gøre noget for dig. Og mange mennesker har desværre affundet sig med, at have jobs som ikke gør dem glade. De går på arbejde dag ud og dag ind, år ud og år ind, men er aldrig rigtig glade på jobbet. Vælg arbejdsglæden til. Det betyder ikke, at du så automatisk bliver glad, men det skal starte med det valg.

2: Kend dig selv.
Du skal kende dig selv godt nok til at vide, hvad der giver dig arbejdsglæde og hvad der tager din arbejdsglæde. Hvis ikke du ved det – hvem skulle så?

3: Sig til.
Hvis der er noget du gerne vil have på jobbet, eller noget du gerne vil være fri for, så skal du sige til. Du kan ikke vente på, at din chef eller dine kolleger læser dine tanker og regner ud hvad der er galt for dig.

Jeg havde engang selv et meget stort problem med arbejdsglæden: En af mine kolleger drak kaffe hele dagen – og slubrede altid. Højt! Det var ved at drive mig til vanvid. Til sidst begyndte jeg at få nervøse trækninger, hver gang han rakte ud efter sin kop. Men jeg fik aldrig sagt det til ham, så han blev selvfølgelig ved med at slubre i sin kaffe. Det er altså ulig meget nemmere, at få det som man gerne vil ha’ det, hvis man siger til!

4: Gør noget.
Så længe vi alle sammen sidder på vores flade og venter på, at nogen skal komme og give os arbejdsglæde, så sker der lige præcis ingenting. Vi skal op af stolen og gøre noget! Og det nytter noget. Hvis alle på en arbejdsplads gør en lille smule hver dag for at skabe arbejdsglæde, kan man gøre en stor forskel på kort tid.

5: Spred arbejdsglæde.
Og hvad skal man så gøre for at få arbejdsglæde? Det sjoveste og det der virker bedst, er at sprede arbejdsglæde til de mennesker man arbejder sammen med. Der er mange ting du kan gøre. Giv dine kolleger ros. Tag en hyggesnak over en kop kaffe med en kollega. Husk at sige “go’ morgen” når du møder. Tag dig tid til at lytte til andre. Giv en hjælpende hånd. Ikke alene er det sjovt at gøre andre glade, men arbejdsglæde smitter, så det kommer det lige tilbage til dig selv.

Du skal altså tage ansvaret for din egen arbejdsglæde. Vælg at skabe arbejdsglæde der hvor du er nu, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så kom videre til et andet job hvor du kan være glad og sprede glæde. Så længe du skyder det ansvar over på andre er du et offer. Offermentaliteten siger “jeg har det skidt – det må nogen gøre noget ved”. Men det er ikke sandheden. Sandheden er, at du SELV kan gøre noget, at du har kontrollen over dit eget arbejdsliv.

De fire sygeplejersker på børneafdelingen gjorde lige præcis det. I stedet for at sidde og vente på, at oversygeplejersken gjorde noget eller på at hospitalsedelsen skred ind, så tog de selv fat. Og der skulle ikke så meget til. De tog fat i mig for at få nogle gode råd. De holdt en sommerfest for afdelingen. De hang plakater op med glade budskaber. Og vigtigst af alt, de introducerede deres “elefantorden”, en lille plydselefant i en sikkerhedsnål, som de kan give til en kollega som de gerne vil rose eller takke. Kollegaen bærer elefanten på kitlen i et par dage, og giver den så videre til en anden.

På bare nogle få måneder fik de fire yngste og sidst ansatte medarbejdere i afdelingen vendt stemningen 180 grader, så det nu var sjovt og hyggeligt at komme på arbejde. Hvor alle før havde gået og vrisset af hinanden, var der nu en glad, positiv stemning. Folk var meget mere afslappede og smilende. De hjalp hinanden og bakkede hinanden op. Der var meget mindre stress og jag. Det kunne de fire unge sygeplejersker selv mærke. Det kunne deres kolleger mærke. Det kunne lægerne mærke. Og det kunne især de syge børn på afdelingen og deres forældre mærke!

Og alt det, fordi de tog ansvaret for deres egen arbejdsglæde!

Denne tekst er oprindeligt bragt son en klumme i Politiken.

Vores gode ven Robert Biswas-Diener (en af verdens førende eksperter i positiv psykologi) er i København i næste uge for at holde et kursus om personlige styrker. Det er ikke os der arrangerer det, men vi vil gerne lave reklame for det alligevel, fordi Roberts kurser er så gode og spændende som de er.

Temaet er mod, nysgerrighed og kreativitet:

This workshop gives participants an introduction to the science of Positive Psychology and presents more advanced concepts related to courage, curiosity and creativity. Dr. Biswas-Diener will present new research and theory on these personal strengths that can be translated into higher workplace performance. As with all of his trainings, Dr. Biswas-Diener will focus heavily on coaching and practical applications of the material.

Det foregår den 17. og 18. juni og det bliver helt sikkert fantastisk.

Continue Reading »

Det amerikanske firma Zappos som sælger sko og tøj (og nu også køkkenredskaber) på nettet har lavet en ny stribe reklamer, som er rigtig sjove.

Konceptet er dette: Reklamebureauet ringede til Zappos med forskellige fiktive problemer (reelt er der vel tale om telefonfis :o) og optog samtalerne. Bagefter har de lavet nogle små dukkefilm – men lyden er stadig den oprindelige optagelse. Her er vores favorit:

Hvor glade lyder I, når man ringer ind til jeres arbejdsplads?

Bonus – den her er ikke baseret på en optagelse, men den er også meget sjov:

Nogle gange går tingene ikke som de skal på jobbet. Nogen laver en fejl. Målet bliver ikke nået. Projektet kikser. Kunden er skuffet.

Hvad gør vi så? Mange steder kommer reaktionen omgående: Hvis det er muligt, fejer vi gerne hele misæren ind under gulvtæppet. Der er jo ingen grund til at skilte med sine fejl og mangler, vel? Og hvis fejlen ikke kan skjules, handler det i stedet om at finde de skyldige og straffe dem. Hvem begik fejlen? Hvad gik der galt? Hvad skal konsekvensen være?

En amerikansk virksomhed oplevede, at deres hjemmeside var nede i det meste af en dag. Det kostede deres kunder en del frustrationer og det kostede firmaet ca. $100.000.

Da fejlen var blevet rettet spurgte firmaets direktør IT-chefen hvad der var gået galt. IT-chefen kunne fortælle at en af hans medarbejdere, John, havde igangsat en system-backup på det forkerte tidspunkt. Den var derfor fejlet og det havde lagt hjemmesiden ned. Direktøren rejste sig op og sagde “OK, jeg vil gerne tale med John.”

Direktøren og IT-chefen går sammen ned i IT-afdelingen og hen til Johns skrivebord. John kigger nervøst op på dem og alle kollegerne kigger med. Alle venter på den helt store skideballe.

“Er det dig der hedder John,” spørger direktøren. “Ja,” lyder svaret. “Jeg vil gerne takke dig,” lyder det fra direktøren, “fordi du har afdækket så stor en svaghed i vores IT-setup. Tak for det!” Derefter vender han om og går.

Lige så vel som vi skal fejre vores succeser, skal vi fejre vores fiaskoer og bruge dem aktivt. Den amerikanske management-guru Peter Drucker sagde endda at ledere skulle finde alle de medarbejdere, som aldrig laver fejl og fyre dem, for de eneste som ikke laver fejl, er dem som aldrig laver noget nyt og spændende.

Det amerikanske firma Zappos der sælger sko og tøj på nettet for cirka $1 milliard om året har selv lige trådt spektakulært i nælderne. En fejl på deres website gjorde at mange varepriser var for lave en hel dag, hvilket endte med at koste dem $1,6 millioner. Hvad gør man så?

Her er firmaets CEOs reaktion på twitter:

“$1.6 million mistake on sister site @6pm.com. I guess that means no ice cream for me tonight. Details: http://bit.ly/blfLnF”

På dette link skriver han helt åbent hvad der gik galt og understreger i øvrigt at kunderne vil få varerne til den fejlagtigt lave pris. Og nej, ingen blev fyret over den brøler!

Når tingene går galt på jobbet, er vores instinktive reaktion at straffe de skyldige. Hvis vi i stedet kan fejre vores fejl, kan vi opnå nogle helt konkrete fordele.

For det første kan vi lære mere af de fejl der sker, fordi vi kan tale åbent og ærligt om dem. De fejl vi skjuler for de andre, indeholder ikke det store læringspotentiale. For det andet kan vi undgå at spilde tid og kræfter på gensidige beskyldninger og endeløste debatter om hvis fejl det var. For det tredje kan vi styrke innovation og handlekraft. Hvis medarbejderne ved at alle fejl straffes hårdt og nådesløst, så gør de kun det sikre, som de på forhånd ved vil lykkes. Dermed dræber vi alt initiativ og kreativitet. Alt det betyder, at hvis I fejrer jeres fejl, så vil I (ironisk nok) lave færre fejl.

Her er et konkret eksempel: Den amerikanske universitets-professor Randy Pausch uddelte hvert år en pris til det hold af studerende som var gået efter den mest ambitiøse løsning – og fejlet spektakulært. Prisen hed “The First Penguin Award”, opkaldt efter den ud af en hel flok pingviner på indlandsisen som først tør springe i vandet på jagt efter fisk, vel vidende at der også meget vel kan være rovdyr i vandet. Den første pingvin der springer i vandet køber en kæmpe risiko, men hvis ingen hopper i først, så dør hele flokken af sult oppe på land.

Så det skal være min udfordring til dig: Næste gang du, dine kolleger eller dine medarbejdere jokker i spinaten, så brug det ikke som startskudet til en heksejagt på den usle synder. Brug fremover jeres fiaskoer som en lejlighed til at fejre initiativ og handlekraft og en chance til at lære og blive dygtigere.

Denne tekst er oprindeligt bragt som klumme i JyllandsPostens ledelsessektion den 2. juni 2010.